Lupercalia
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Religion | |
| Historiske religioner | |
| Egypten - Grækenland | |
Norden - Keltere Denne artikel er del af serien Romersk religion |
|
| Praksis | |
|
Ofring · Kalender |
|
| Guder i statskulten | |
| Guder i privatkulten | |
| Helte | |
| Fester | |
|
Fasti |
|
| Præster | |
|
Augur · Flamen · Haruspex |
|
| Kultfællesskaber | |
|
Gnosticisme |
|
| Begivenheder | |
Lupercalia er en af de allerældste religiøse romerske fester, den fandt sted hvert år den 15. februar til ære for den i dag ellers ukendte frugtbarheds- eller landbrugsgud, Lupercus, som med stor sandsynlighed er tæt forbundet med ordet for ulv (lupus). Navnet har derfor måske sin oprindelse i en hyrde, som beskyttede dyrene mod ulve (som foreslået af Justinus Martyr) eller i den mytiske hunulv, som tog sig af brødrene Romulus og Remus. Grækerne sammenlignede gerne Lupercus med Pan, men intet tyder på, at denne forbindelse er reel.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Praksis
Tidspunktet for festen hed dies februata, som gav navn til hele måneden (februaris), som kommer af det latinske ord februare, som betyder at rense. Tidspunktet faldt sammen med begyndelsen på vækstsæsonen, og formålet med den var at sikre frugtbarhed og afværge ondskab det følgende år, og ritualerne tyder på, at festen har sin oprindelse blandt hyrder. Festen blev sat i gang med ofringen af geder og hunde (måske som erstatning for ulve) i den hule, hvor Romulus og Remus ifølge traditionen blev opfostret af hunulven (Luperca) ved Palatinerhøjen, og ritualerne blev ledet af en gruppe særlige præster (Luperci), som havde et særligt ansvar for netop denne fest. Luperci var unge mænd, som kun var iklædt gedeskind under festen.
To unge af patricisk slægt fik blodet fra offerdyrene smurt på panden med et sværd tilhørende Luperci. Blodet blev herefter vasket væk med uld dyppet i mælk, og de unge skulle nu bryde ud i latter. Luperci indtog nu et måltid ledsaget af store mængder vin, og de fjernede skindet fra de ofrede geder og løb derefter rundt på Palatinerhøjen, mens de forsøgte at ramme alle, især kvinder, med de afskårne skind kaldet februum. Dette ritual skulle rense alle deltagerne og give frugtbarhed.
[redigér] Historie
Lupercaliafestens rituelle praksis og navne på de involverede tyder på, at den er af overordentlig gammel dato; så gammel, at vore kilder fra historisk tid ikke kender baggrunden for den. Det eneste, som er nogenlunde sikkert, er, at den har sin rod i et hyrdesamfund. Da Rom og romerne ikke længere var hyrder, mistede festen en stor del af sin betydning, men den blev fortsat fejret helt frem til det 5. årh. e.v.t., hvor den blev forbudt.
[redigér] Valentinsdag
I moderne tid er Lupercalia blevet knyttet sammen med fejringen af Valentinsdag, da tidspunktet passer nogenlunde og begge ritualer indeholder frugtbarhedselementer. Valentins dag blev indført i kirkekalenderen af pave Gelasius, den samme som forbød Lupercalia, men der knyttes ingen forbindelse mellem de to højtider, og sammenhængen mellem dem er på ingen måde blevet bevist.[1]
[redigér] Se også
[redigér] Noter
- ↑ http://penelope.uchicago.edu/Thayer/E/Roman/Texts/secondary/SMIGRA*/Lupercalia.html af William Smith, i Dictionary of Greek and Roman Antiquities
[redigér] Litteratur
- William Smith, Dictionary of Greek and Roman Antiquities, 1875: Lupercalia.
- JHWG. Liebeschuetz, Continuity and Change in Roman Religion. Oxford : Clarendon Press, 1979.
