Justinus Martyr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Justinus Martyr (også Justin Martyr, Justinus Martyren, Justinus Flavia Neapolis, Iustinus Martyr, Justinos, Justinus Filosoffen), født cirka 100 i Flavia Neapolis (nuværende Nablus) i Samaria, Palæstina, død cirka 165 i Rom, var forfatter, martyr og helgen. Hans festdag er den 1. juni, tidligere 14. april. Han var en af de betydeligste apologeter, trosforsvarere (her af kristendommen), i det 2. århundrede

Justinus konverterede til kristendommen da han var ca. tredive år gammel efter at have læst Bibelen og tillige blevet inspireret af de kristne martyrer. Hans forældre var ikke-kristne grækere som var kommet til Palæstina som kolonister. Justinius fik en omfattende uddannelse i retorik, poesi og historie. Hans største interesse inden for filosofien var sandhedsbegrebet. På forskellige skoler i Efesus og i Alexandria satte han sig ind i samtlige filosofiske systemer; det stoiske, det peripatetiske og det platonske, men fandt ingen fuldstændig tilfredsstillelse i nogen af dem.

Han bidrog også til at formulere kirkens teologi omkring begrebet Logos. Han forfattede flere apologetiske skrifter som forsvarede kristendommen mod blandt andet jødedommen.

I sine sidste år boede han i Rom, hvor han også skrev sine mest kendte og bevarede skrifter. Apologien var et forsvarsskrift for de kristne, og blev skrevet omkring år 150. Dialog med jøden Tryphon er dateret til ca. 160. Dette skrift er en gengivelse af en samtale som kan have fundet sted. Justin diskuterer med jøden Tryphon om Jesus er Messias og om den jødiske lov fortsat er forpligtende.

Justinius led martyrdøden i Rom sammen med seks af sine mest trofaste elever.

Leif Grane skriver om tilblivelsen af kristelig teologi:

"Med apologeterne [...] bliver kristendommen for første gang præsenteret for offentligheden i redegørelsens form. Hidtil havde man kun gennem missionsprædiken vendt sig til den hedenske verden [...] Apologeterne måtte, med den opgave de havde stillet sig, betjene sig af hellenistisk tænkning. Kun således kunne de gøre det forståeligt, hvori kristendommen adskilte sig fra filosofien. Med dem indledes derfor den indpasning af kristendommen i den græsk-romerske kultur, som efter en lang og sej politisk og ideologisk kamp gjorde kirken til kulturens vogter og dermed ansvarlig for bevarelsen og videreførelsen af den antikke verdens videnskabelige, filosofiske og litterære indsats. (Grane, s. 47)

Han er såvidt vides ikke relateret til den senere historiker Justin.

[redigér] Skrifter i udvalg

• Første forsvarsskrift for den kristne religion
• Andet forsvarsskrift for den kristne religion
• Dialog med jøden Tryphon

[redigér] Litteratur

• Grane, Leif (1973). Kirken i historien : de første otte århundreder : med et udvalg af tekster. København: Gyldendal. DK5=27.11. ISBN 87-00-46261-6
• Campenhausen, Hans von (1981). Den kristne bibel blir til; oversat af Tore Frost ; med et forord af Jacob Jervell. Århus: Aros. Originaltitel: Die Entstehung der christlichen Bibel. DK5=22.5. ISBN 87-7003-398-6 - side 78-88

[redigér] Ekstern henvisning

• Litteratur vedrørende Justin fra Patristik.dk

Stub Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.