Genius

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Religion
Historiske religioner
Egypten - Grækenland
Norden - Keltere Denne artikel er del af serien Romersk religion
Praksis
Ofring · Kalender Kejserkult · Templer Sibyllinske bøger
Guder i statskulten
Jupiter · Venus Mars · Diana Interpretatio graeca
Guder i privatkulten
Lar · Genius Di Manes · Penater
Helte
Romulus og Remus Æneas
Fester
Fasti Saturnalia · Lupercalia Parentalia
Præster
Augur · Flamen · Haruspex Pontifex maximus Rex Nemorensis Rex Sacrorum · Vestalinde
Kultfællesskaber
Gnosticisme Mysteriereligion Neoplatonisme Stoicisme Urkristendommen
Begivenheder
Kristenforfølgelse Augustus' reformer
Rediger

Genius (latin: genius, genii) var oprindeligt i romersk religion en betegnelse for en mands natur og væsen, og navnet er afledt af ord for avlekraft. Genius var i den traditionelle formen guddommeliggjort personifikation af forfædrene, og var i særlig grad tilknyttet slægtens levende overhovede (Pater familias), da han var familiens repræsentant i alle offentlige og religiøse anliggender. på tilsvarende vis var den kvindelige guddom iuno tilknyttet familiens kvindelige overhovede, mater familias.

Omkring vor tidsregnings begyndelse blev genius opfattet som en skytsgud, dels for en mand, men også for forskellige former for fællesskaber, fx håndværksgilder, den romerske stat, en by e.lign. En af de vigtigste geniuskulter blev kulten for kejserens genius. I sjældne tilfælde førte denne ændrede opfattelse af deres natur til, i forhold til den traditionelle opfattelse, en kuriøs påkaldelse af gudernes genius, fx Jupiters.

[redigér] Genius Populi Romani

Genius Populi Romani var en romersk guddom som på engang repræsenterede og var skytsgud for hele det romerske folk og Romerriget. Det blev forventet at romerske borgere viste passende æresbevisninger til Genius Populi Romani sammen med gudinden Roma, og dyrkelsen af den romerske stat blev brugt til at fremme loyaliteten mod imperiet. Alle romerske borgere var også forpligtiget til at yde en indsats for staten, og de forestillinger, der var tilknyttet cursus honorum, genfindes i kulten for Genius Populi Romani. Grundlaget for den lå i opfattelsen af at hele verdens skæbne var knyttet til Roms skæbne, derfor kulten til alles interesse.

[redigér] Se også

Lar
Penater
Di Manes
Græsk daimon (Dæmon)

Guder og andre i den Romerske mytologi
Guder og Gudinder:	Aurora \| Bacchus \| Bellona \| Ceres \| Cupido \| Diana \| Fama \| Faunus \| Flora \| Fortuna \| Janus \| Juno \| Jupiter \| Juventas \| Luna \| Mars \| Merkur \| Minerva \| Neptun \| Pluto \| Proserpina \| Quirinus \| Roma \| Saturn \| Silenus \| Sol \| Tellus \| Venus \| Vesta \| Vulcanus \| Æolus
Mindre guder:	Di Manes \| Genius \| Larer \| Penater
Helte:	Camillus \| Cincinnatus \| Cloelia \| Horatius \| Romulus og Remus \| Æneas
Andre:	Coriolanus \| Castor og Pollux \| Lucretia \| Sibylle \| Tarpeia \| Rhea Silvia