Ludvig-Filip af Frankrig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ludvig-Filip af Frankrig , på fransk Louis Philippe I, 6. oktober 1773 - 26. august 1850, konge af Frankrig 1830–1848. Han var søn af Ludvig Filip af Orléans en efterkommer af Ludvig 13.

Ludvig-Filip var som helt ung tilhænger af den franske revolution, og gjorde tjeneste i den franske hær, men da Ludvig 16. blev henrettet i 1793 flygtede han over til østrigerne. Han var i eksil i en årrække, blandt andet fire år i USA, men i 1814 vendte han tilbage til Frankrig. Her blev han efterhånden vellidt af borgerskabet, der så ham som en mulig tronkandidat i stedet for de upopulære Bourboner.

Under Juli-revolutionen 1830 blev han udnævnt til konge, efter den afsatte Karl 10. I starten var han yderst populær - blev kaldt borgerkongen - og gennemførte en vis liberalisering, men efterhånden blev hans politik mere og mere konservativ med støtte fra ministrene Thiers og Guizot, og både borgerskab og den voksende arbejderbevægelse vendte sig imod ham. Under Februarrevolutionen 1848, blev også han tvunget til at abdicere og flygtede til England, mens Frankrig atter blev republik.

Han var Frankrigs sidste konge. Hans slægt, Orleans'erne, er stadig officielle tronkrævere.

[redigér] Se også

• Tidslinje over nogle europæiske regenter i det 19. århundrede

Efterfulgte:	Franske regenter	Efterfulgtes af:
Karl 10. 1824–1830		Republik