Ludvig-Filip af Frankrig
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ludvig-Filip af Frankrig , på fransk Louis Philippe I, 6. oktober 1773 - 26. august 1850, konge af Frankrig 1830–1848. Han var søn af Ludvig Filip af Orléans en efterkommer af Ludvig 13.
Ludvig-Filip var som helt ung tilhænger af den franske revolution, og gjorde tjeneste i den franske hær, men da Ludvig 16. blev henrettet i 1793 flygtede han over til østrigerne. Han var i eksil i en årrække, blandt andet fire år i USA, men i 1814 vendte han tilbage til Frankrig. Her blev han efterhånden vellidt af borgerskabet, der så ham som en mulig tronkandidat i stedet for de upopulære Bourboner.
Under Juli-revolutionen 1830 blev han udnævnt til konge, efter den afsatte Karl 10. I starten var han yderst populær - blev kaldt borgerkongen - og gennemførte en vis liberalisering, men efterhånden blev hans politik mere og mere konservativ med støtte fra ministrene Thiers og Guizot, og både borgerskab og den voksende arbejderbevægelse vendte sig imod ham. Under Februarrevolutionen 1848, blev også han tvunget til at abdicere og flygtede til England, mens Frankrig atter blev republik.
Han var Frankrigs sidste konge. Hans slægt, Orleans'erne, er stadig officielle tronkrævere.
[redigér] Se også
Efterfulgte: | Franske regenter | Efterfulgtes af: |
Karl 10. 1824–1830 |
Republik |
Den franske revolution: Jakobinerne | Bastillen | Guillotine | Georges Danton | Maximilien Robespierre | Terrorregimet
USA's uafhængighedskrig: Teselskabet i Boston | George Washington | Benjamin Franklin | Den amerikanske borgerkrig
Juli-revolutionen 1830: Saint-Simon | George Delacroix | Louis-Philippe
Europæiske revolutioner 1848: Februarrevolutionen | Martsrevolutionen | Østrig-revolutionen | Det Kommunistiske Manifest | Karl Marx | Friedrich Engels | Stemmeret
Pariserkommunen i 1871: Napoleon 3. | Den fransk-tyske krig | Arbejderkommunen
De russiske revolutioner 1917: Februarrevolutionen | Mensjevik | Bolsjevik | Oktoberrevolutionen | Vladimir Lenin | Lev Trotskij
Tyske revolutioner: Martsrevolutionen | Novemberrevolutionen | Den polske opstand (1918–1919)
Se også: Andre indgange til historien