Kognitiv dissonans

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Begrebet kognitiv dissonans udvikledes som en teori af Leon Festinger (1957) og blev i 1960'erne et grundigt undersøgt område inden for socialpsykologien. Kognitiv dissonans indebærer en «modstridende relation mellem kognitive elementer». Hvad kognitive elementer er, blev ikke tydeligt defineret i teorien, men man kan sige at kognitiv dissonans opstår når forskellige kognitioner (tanker) er i konflikt med hinanden, som for eksempel når man handler på en måde der ikke stemmer overens med de vurderinger man ellers har, eller når man tvinges til at vælge mellem to lige gode eller dårlige alternativer.

Denne tilstand af kognitiv dissonans opleves som ubehaglig. Ifølge teorien løser man dette ved at ændre på en af de modstridende kognitioner. For eksempel kan en person som er utro mod sin ægtefælle føle skyld og anger, men kan bortforklare dette for sig selv ved at ændre holdninger til utroskab. Ved et valg mellem to lige gode eller dårlige alternativer må man prøve at overbevise sig selv om at det man ikke valgte, var dårligere – eller det som man er i færd med at bestemme sig for trods alt er bedre. Man stræber altså efter en kognitiv balance og forsøger at undvige netop kognitiv dissonans.

Religionsforskeren Per Bilde har brugt begrebet i sin bog En religion bliver til som led i forståelsen af urmenighedens skuffelse over parusiforsinkelsen og -udeblivelsen, det vil sige at Jesu parusi, Jesu komme, for tilhængerne først blev til hans snarlige komme og endelig til hans genkomst.

[redigér] Reference

• Helkama, Myllyniemi, Liebkind: Socialpsykologi - en introduktion (ISBN 91-47-04465-9)

[redigér] Eksterne henvisninger

• COGNITIVE DISSONANCE, en introduktion (Engelsk)

Stub Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.