Jyllands-Posten
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Type: | Dagblad |
| Format: | Broadsheet (Tabloid pr. 26 august 2008) |
| Grundlagt: | 1871 |
| Ejere: | JP/Politikens Hus |
| Udgiver: | JP/Politikens Hus |
| Redaktør: | Jørn Mikkelsen |
| Politisk orientering: | Uafhængig liberal-konservativ, indtil 1938 konservativ |
| Pris: | 16,50 kr. (weekend 19,50 kr.) |
| Beliggenhed: | Viby J |
| Hjemmeside: | jp.dk |
Morgenavisen Jyllands-Posten (JP) er en af de tre store danske morgenaviser (de andre to er Dagbladet Politiken og Berlingske Tidende). Ansvarshavende chefredaktør er siden 2008 Jørn Mikkelsen som afløste Carsten Juste.
Jyllands-Posten er den mest læste danske avis på såvel hverdage som søn- og helligdage. I Jyllands-Postens Fonds fundats fastslås det, at Jyllands-Posten skal udgives som en liberal og uafhængig avis. Jyllands-Posten blev startet i 1871 og udgives i dag af JP/Politikens Hus, der også udgiver Politiken og Ekstra Bladet. Avisens hovedsæde er i Viby i Århus, men den har også redaktioner i Odense, Herning, Aalborg og på Kongens Nytorv i København. JP's slogan er Danmarks internationale avis, og avisen er også kendt for at have et større antal udlandskorrespondenter.
I oktober 2006 lancerede JP erhvervsportalen epn.dk der hurtigt blev en af Danmarks mest besøgte. I marts 2007 fulgte forbrugsportalen fpn.dk.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Format
Jyllands-Posten udgives i broadsheet-formatet, men fra januar 2006 udskiftede avisen sin 2. sektion med et dagligt såkaldt avismagasin der med otte forskellige emner fokuserer på forbrugsstof, udlandsstof, kultur (både Guide og Kulturweekend), biler, sport, rejser og bolig. Om søndagen udkommer to. Erhvervssektionen udsendes stadig i laksefarvet broadsheet-format.
Hver anden fredag medfølger enten et mande- eller kvindemagasin med navnene Must og Viva.
[redigér] JP Århus
JP Århus er navnet på Jyllands-Postens Århus-sektion, som udkommer i det meste af Østjylland som et tillæg.
Deruodver udgives gratisavisen 24timer i Århus under navnet 24timer Århus+ med stof fra både JP Århus og 24timer.
[redigér] Kontroverser
[redigér] Historiske sympatier
[redigér] Støtte til fascismen
Historisk er avisen kendt for at indtage en klar højrekonservativ linje. I 1920'erne og 30'erne vakte avisen opsigt med dens udtalte sympati for fascismen og forståelse for det tyske nazi-diktatur. Da Benito Mussolini i 1922 blev leder af en fascistisk koalitionsregering i Italien, skrev avisen: "Den meget stærke mand, som Mussolini ubetinget er, er netop, hvad det misregerede italienske folk trænger til" [1]. I 1933 argumenterede avisen sågar for indførelse af diktatur i Danmark: "Nu ved vælgerne, at folkestyret er forvandlet til et rent partistyre, uden hvilket saglige hensyn skubbes til side for de partipolitiske. Og derfor kan man gå ud fra, at et flertal af vælgerne oprigtigt ønsker diktaturet som den eneste udvej til sunde forhold i statsstyret".
Avisen var også meget positiv over for Adolf Hitlers magtovertagelse i Tyskland og Weimar Republikkens fald. Avisen skrev således i marts 1933: "Der vil også kun blive grædt tørre tårer ved Weimar-forfatningens grav . . . Hvor ejendommeligt det måske end kan lyde, er den kun 12-årige tyske forfatning med dens enkammersystem, dens lave valgretsalder - 20 år - og forholdstalsvalgmåden nemlig allerede forældet..." og senere samme måned: "Det tyske diktatur betyder således både en fordel og en fare for Europa. En fordel, fordi der derved er rejst et stærkt bolværk mod kommunismen, og socialdemokratiet på samme tid er blevet sat grundigt på plads. Og en fare, fordi det foreløbig ikke kan undgå at forøge spændingen og nervøsiteten for en ny krig."
I juni 1933 skrev avisen yderligere blandt andet: "Mussolini reddede Italien fra den kommunistiske syndflod, som et udueligt parlamentarisk styre havde gjort det modent til, og ingen kan vel bestride, at hans diktatur har været en velgerning for det italienske folk. Tyskland stod foran en lignende katastrofe, da Hitler banede sig vej til magten, og det kan derfor ikke undre, at han foretager en kraftig udrensning i de marxistiske partier, der har hovedansvaret for den skæbnesvangre udvikling . De partipolitiske godtfolk, der bavler mest om demokrati og frihed, er her som alle andre steder de sletteste statsstyrere, og de må følgelig sættes helt ud af spillet, inden genrejsningen kan gennemføres..." [2]
I Jyllands-Postens egen udlægning af deres historie udlades disse kendsgerninger, og istedet forsøges præcist det modsatte billede fremhævet. Under afsnittet om avisens historie fra 1918-39 skriver Jyllands-Posten således selv: "JP vendte sig i denne periode kraftigt mod Sovjetunionen og verdenskommunismen, men holdt samtidig afstand til Tyskland, især ved sit krav om forstærket dansk forsvar og sin bestandige støtte til danskheden i Sydslesvig. I 1939 gik JP i modsætning til de førende københavnske aviser mod regeringen, da den underskrev en dansk-tysk ikke-angrebspagt."
Yderligere skrives om Kaj Munk, der flere gange i avisen også havde været med til at rose Hitler og Mussolini: "En anden nyskabelse var en daglig kronik skrevet af folk uden for avisen - en flittig kronikør var præsten og forfatteren Kaj Munk. Men da Munk i 1938 i et »åbent brev« til den italienske diktator Benito Mussolini kritiserede jødeforfølgelserne i Tyskland, kom brevet på forsiden, ledsaget af et portræt af Munk." [3]
Jyllands-Posten kritiseres for at undlade at nævne både deres egne, og Kaj Munks, sympatier for fascismen, og istedet forsøge at fremhæve sig selv som store modstandere heraf.
Efter tyskernes besættelse af Danmark, blev avisen dog mere kritisk. Avisen var, som de andre danske aviser, underlagt tysk censur, hvilket besværliggjorde officiel kritik. Flere af avisens medarbejdere blev dog involverede i modstandskampen, og avisens telefonlinje blev ofte brugt til at kommunikere med Dansk Frihedsråd [4].
[redigér] Anti-semitisme
Den 15. november 1938, blot få dage efter krystalnatten, hvor nazisterne i Tyskland ødelagde mere end 1000 synagoger, flere tusinde jødiske forretninger og hjem, og fordrev omkring 30.000 jødiske mænd til koncentrationslejre, bragte Jyllands-Posten en leder hvori man udtrykte sympati for aktionen og for det nazistiske syn på jøderne. Avisen skrev blandt andet: "Naar man har fulgt Jødespørgsmaalet i Europa i Aartier, kan man til en vis Grad forstaa Tyskernes Animositet overfor Jøderne, ogsaa hvis man ser bort fra de Raceteorier, der betyder saa meget i den nationalsocialistiske Verdensopfattelse [...] Vi ved, at Titusinder af Jøder fordømmer de jødiske Forretningshajer, de jødiske Pornografispekulanter og de jødiske Terrorister. Men alligevel kan det ikke benægtes, at de Erfaringer, som Tyskerne - som mange andre Fastlands-Folk - har gjort med Hensyn til Jøderne, danner en vis Basis for deres Forfølgelser. Man maa indrømme Tyskland, at det har Ret til at skille sig af med sine Jøder." [5]
[redigér] De tolv Muhammed-tegninger
Læs mere om emnet under Muhammed-tegningerneDa Jyllands-Posten den 30. september 2005 publicerede tolv tegninger af profeten Muhammed, blev avisen midtpunkt for en international debat om ytringsfrihed. Konflikten skyldes at Islam ikke tillader at man afbilder Muhammed. To tegnere modtog dødstrusler og måtte gå under jorden. Ydermere har ambassadørerne fra Tyrkiet, Saudi-Arabien, Iran, Pakistan, Ægypten, Indonesien, Algeriet, Bosnien-Herzegovina og Libyen sammen med den marokkanske chargé d'affaires og lederen af den palæstinensiske delegation protesteret mod Danmark, Jyllands-Posten og den danske regering. I Kashmir gik flere hundrede tusinde mennesker i strejke ved bl.a. at lukke deres butikker.
Den 26. januar trak Saudi-Arabien sin ambassadør ud af Danmark, og et massivt boykot mod danske varer begyndte i Saudi-Arabien hvilket bl.a. gik ud over dansk/svenske Arla.
[redigér] Chefredaktører
Ansvarshavende chefredaktører på JP:
- 1993-2003: Jørgen Ejbøl
- 2003-2008: Carsten Juste
- 2008-: Jørn Mikkelsen
