Hagia Sophia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hagia Sophia

Kristus-mosaik i Hagia-Sofia

Kirkerummet. Det røde stillads til højre i billedet skyldes at kuppelhvælvet er under konservering.

Hagia Sophia (Græsk: Άγια Σοφία betyder Den Hellige Visdom, Tyrkisk: Ayasofya Camii) er det største og mest imponerende byzantinske monument i det Byzantinske Riges daværende hovedstad Konstantinopel (nu Istanbul i Tyrkiet).

Stedet hvor bygningen ligger har været hjemsted for flere tidligere bygninger af samme navn. Efter en brand opførtes den nuværende bygning 532 - 537. Denne blev tegnet af arkitekterne Anthemios af Tralles og Isidor af Milet, og hele den rumlige udformning leder frem til den næsten svævende midterkuppel. Kuplen har en diameter på 31 meter og er 56 meter høj.

Bygningen er blevet skadet flere gange ved jordskælv. Kuplen styrtede sammen ved jordskælvet i 558, og der var mindre nedstyrtninger i 989 og 1346. Alle indvendige overflader er beklædt med marmor afvekslende med gyldne mosaikker forestillende enten helgen- eller kejserbilleder eller tapetlignende geometriske mønstre.

Hagia Sophia var hovedkirken i det Byzantinske Rige. Kirkelige handlinger blev foretaget af Konstantinopels ortodokse patriark, hvis residens lå i en (nu nedrevet) tilstødende bygning. Kirken var også hjemsted for ceremonierne i forbindelse med indsættelse af byzantinske kejsere.

Under det 4. korstog blev Konstantinopel erobret af en frankisk/katolsk hær og byen blev hovedstad i det såkaldte Latinske Kejserrige (1204-1261). I denne periode fungerede bygningen som romersk-katolsk domkirke. Efter grækernes generobring af byen i 1261 blev bygningen igen ortodoks kirke. Efter tyrkernes erobring i 1453 omdannede sultanen den til moske, og bygningen blev delvist ombygget i de følgende århundreder, bl.a. med tilføjelsen af fire minareter og en minbar. Mosaikker med kristne motier blev efterhånden malet over, men vesteuropæiske rejsende nævner eksempler på kristne billeder i bygningen i mere end 150 år efter den tyrkiske erobring.

En del af mosaikkerne blev genfundet og beskrevet af Gaspare og Giuseppe Fossati, to schweiziske arkitekter, der renoverede bygningen omkring 1847-49. Dette arbejde omfattede ikke en egentlig konservering af mosaikkerne, og som led i de to brødres arbejde blev billederne efterfølgende overmalet igen. På daværende tidspunkt var en stor del af den oprindelige udsmykning allerede gået til grunde, og et større antal mosaikker blev efterfølgede ødelagt af et jordskælv i 1894. I 1934 blev bygningen omdannet til et sekulært museum.

Efter bygningens omdannelse til museum blev de overlevende billedmosaikker konserveret og (med enkelte undtagelser) afdækket af et hold amerikanske konservatorer. Dette arbejde fandt sted gennem den sidste halvdel af 1930'erne.

[redigér] Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Hagia Sophia

• www.patriarchate.org/ecumenical_patriarchate/chapter_4/html/hagia_sophia.html
• www.greatbuildings.com/buildings/Hagia_Sophia.html
• www.focusmm.com/civilization/hagia/welcome.htm
• Billeder fra Hagia Sophia

[redigér] Litteratur

• Mainstone, R. J. Hagia Sophia, Architecture, Structure and Liturgy of Justinian's great Church, New York 1988
• Mango, Cyril: The Mosaics of St. Sophia at Istanbul, Washington D.C. 1962