Lukrets
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Titus Lucretius Caro eller (på dansk) Lukrets (ca. 98 - ca. 55 f.Kr.) var en romersk epikuræisk digter.
Lukrets er forfatter til det didaktiske epos De rerum natura, "Om verdens natur" i seks bøger (7415 vers). Værket er en naturhistorie, der tager udgangspunkt i den opfattelse, at alt er opbygget af atomer, at sjælen er dødelig, og at guderne ikke kan blande sig i menneskenes liv. Lukrets vil på den måde fjerne menneskets frygt for døden og gudernes vilkårlighed.
| 1.-2. bog | Beskrivelse af atomlæren og kritik af førsokratikerne (Heraklit, Empedokles og Anaxagoras) og stoikerne. |
| 3. bog | Sjælen er lavet af atomer og er derfor dødelig. |
| 4. bog | Redegørelse for sanserne og tankerne. |
| 5. bog | Verdens skabelse og menneskets udvikling. |
| 6. bog | Naturfænomener (f.eks. jordskælv, vulkanudbrud og lyn forklares med atomerne i stedet for guderne. |
Forbilledet er filosoffen Epikur, der skrev Peri physeōs, "Om naturen" i 37 bøger, men dette værk kendes kun ufuldstændigt (fra herculanske papyri), og Lukrets er derfor vores vigtigste kilde til Epikurs filosofi.
Værket findes i en dansk oversættelse ved Ellen A. Madsen og Erik H. Madsen (Det Lille Forlag 1998).
