Freden i Brömsebro
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Freden i Brömsebro afsluttede Torstensson-krigen fra 1643 til den 13. august 1645. Krigen var startet med Christian IV's uheldige krigsførelse i Tyskland og landets svage økonomi, hvor kongen skruede tolden i de danske farvande i vejret til stort raseri for de søfarende nationer England og Nederlandene. Svenskerne følte sig stukket i ryggen, og det førte til et lynangreb ledt af den svenske general Lennart Torstensson. Generalen trængte op igennem Jylland, mens et angreb blev ført ned i Skåne fra Sverige. Sveriges militære overmagt var åbenbar, og Danmark kunne kun give efter over for svenskernes krav.
De danske forhandlinger blev ført af Corfitz Ulfeldt, kongens svigersøn. De svenske forhandlere var rigshofmesteren Axel Oxenstierna, Sveriges egentlige regent. Forhandlingerne, der varede mange måneder, foregik ved den dansk-svenske grænse ved Brömsebækken, et lille vandløb mellem Blekinge og Småland. Udvekslingen af traktater foregik med mange ceremonier på en lille ø, som udgjorde et ingenmandsland midt i bækløbet. Freden betød afståelse af en række grænselandskaber, den midlertidige afståelse af Halland, samt tabet af Gotland og Øsel. Det sidste betød nationalt set intet, men kan ses som det afgørende, for det markerede, at slaget om Østersøen var tabt.
[redigér] Kilde
- Erik Kjersgaard (1982). Kjersgaards Danmarkshistorie. 2. Konge, adel, borger. Komma. ISBN 87-7512-097-6.
