Den finske borgerkrig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den finske borgerkrig
De Hvide vandt det afgørende slag om Tammerfors 16. marts - 6. april, men byen blev lagt i ruiner
Dato 27. januar - 15. maj 1918 Sted Finland Resultat Sejr til De Hvide Russisk tilbagetrækning Finland fra russisk til tysk indflydelsesområde
Parter
De Hvide Tyskland	De Røde Russiske SFSR
Ledere
Carl Gustaf Mannerheim	Ali Aaltonen, Eero Haapalainen, Eino Rahja, Kullervo Manner
Styrke
80-90.000 finner 550 svenske frivillige 13.000 tyske	80-90.000 finner 4-10.000 russiske
Tab
3.414 dræbt i kamp 14-16.500 henrettet i fangeskab	5.199 dræbt i kamp 7-10.000 henrettet 2.000 savnede 11-13.500 døde i fangeskab

Den finske borgerkrig blev udkæmpet fra 27. januar til 15. maj 1918, mellem styrker fra Finlands socialdemokratiske parti, "De Røde" og konservative og borgerlige styrker, "De Hvide". De Røde fik støtte fra de revolutionære i Rusland, mens De Hvide fik støtte fra Tyskland og fra svenske frivillige.

Krigen endte med sejr til De Hvide og Finland gik fra at være i den russiske interessesfære til at være i den tyske. De Hvide forsøgte at etablere Finland som et kongedømme med en tysk monark. Men efter Tysklands nederlag i første verdenskrig blev Finland en selvstændig republik.

Borgerkrigen er den mest kontroversielle, følelsesladede hændelse og et af de meste tavse kapitler i Finlands historie. Omkring 37.000 mennesker døde i forbindelse med konflikten (heraf 5.900 unge, eller 16%, i alderen 14-20 år), i tillæg til tab i kampene så var det udstrakt terror fra begge sider og høj dødelighed i fangelejrene under og efter konflikten.

Stub Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.