ebooksgratis.com

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Niels af Danmark - Wikipedia, den frie encyklopædi

Niels af Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Niels
Konge af Danmark

Navn: Niels
Regerede: 11041134
Født: ca. 1065
Død: 25. juni 1134


Far: Svend Estridsen
Mor: Frille
Ægtefælle‍(r): Margrete Fredkulla
Ulvhild
Børn: Med Margrete Fredkulla:

Udenfor ægteskab:

  • Ingerd af Danmark


Niels eller Nils (1064?-25. juni 1134) var konge af Danmark fra 1104-1134.

Kong Niels efterfølger sin broder Erik Ejegod, der dør på Cypern under en pilgrimsrejse. I sit fravær har Erik udnævnt frillesønnen Harald Kesja som sin stedfortræder, men da stormændene træder sammen, vælger de i stedet den femte af Svend Estridsens sønner, den ca. fyrreårige Niels.

I 1104 gifter Niels sig med Margrete, datter af kong Inge af Sverige. Hun var tidligere gift med Magnus Barfod af Norge. Tilnavnet Margrete Fredkulla fik hun idet hun var blevet gift med Magnus som en del af det forlig der kom ud af trekongemødet ved Kongahella (Nuværende Kungälv) i 1101. De første 25 år af Niels' regeringstid er fredelige, og kongemagten og kirken ved ærkebiskop Asser finder deres plads i forhold til hinanden. Niels indfører tiendebetaling til kirken. Som den første danske konge kalder Niels sig "konge af Guds nåde". Niels indskrænker også antallet af hirdmænd, der fungerer som hans livvagter. I stedet bliver hirdmændene placeret rundt om i riget som en slags embedsmænd, der kan opkræve bøder, lægge beslag på vrag samt inddrage arv, der tilfalder kronen, hvis der ingen naturlig arving findes.

Erik Ejegods søn, Knud, er opfostret hos den mægtige sjællandske Hvideslægt. Senere er han hos hertugen af Sachsen, Lothar, der 1125 bliver tysk konge. I 1115 udnævnes Knud til jarl over det sydlige områder og får den udenlandske titel hertug med hædersnavnet Lavard, herren (engelsk Lord). Knud Lavard er åbenbart populær hos slesvigerne, der omkring 1120 vælger Knud til deres skytsherre.

Niels' søn, Magnus den Stærke, begynder i Knud at se en farlig konkurrent til kongemagten. I begyndelsen af januar 1131 er Knud inviteret til et venskabeligt møde med Magnus i Haraldsted skov uden for Ringsted. Den 7. januar, dagen efter Hellig tre konger, myrder Magnus Knud Lavard. Dette mord bliver indledningen til flere års borgerkrig mellem Niels og Magnus på den ene side og Erik Emune, Knud Lavards halvbroder, på den anden side. I 1134 ophæver pave Innocens II den danske kirkes selvstændighed og lægger den igen ind under Hamborg-Bremen. Dette får ærkebiskop Asser til at slutte sig til Erik Emune, og det samme gør den mægtige Hvideslægt.

Den 4. juni 1134 kommer det til et slag ved Fodevig i nærheden af Lund i Skåne mellem de to parter. Slaget ender med et totalt nederlag til Niels og Magnus. Magnus falder og med ham fem bisper, der har taget parti for kongen. Niels flygter til Slesvig, hvor borgerne hævner deres kære Knud Lavard ved at myrde Niels den 25. juni 1134. Han var den sidste af Svend Estridsens sønner på den danske trone, men bestemt ikke den ringeste. Han fik også tredive år på tronen.

Efterfulgte: Kongerækken Efterfulgtes af:
Erik Ejegod Erik Emune

[redigér] Kilder/henvisninger

Artiklen om den kongelige eller fyrstelige Niels af Danmark kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.
organisation


aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -