Naturalisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Naturalisme en stilperiode i litteraturen, som fokuserer på mennesket som biologisk væsen. Befinder sig tidsmæssigt fra 1870'erne og 1880'erne.

[redigér] Overblik

Naturalismen indvarsledes i Danmark af Georg Brandes' forelæsning Indledning til Emigrantlitteraturen i 1872, hvor han fremhævede nødvendigheden af en kritisk litteratur:

"Det, at en litteratur i vore Dage lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat. [...] At en Litteratur Intet sætter under Debat er det samme som, at den er ifærd med at tabe al Betydning." (Georg Brandes: Udvalgte skrifter, Tiderne Skifter, 1. bind, s. 25)

Det han distancerede sig fra var romantikkens æstetisering og biedermeierens dyrkelse af idyl.

Termen naturalisme havde sit udspring i Frankrig, hvor Émile Zola i forordet til Thérèse Raquin kaldte romanen for et laboratorium, hvor passionens mekanismer afprøvedes. Med andre ord - romanen var et sted hvor menneskets biologiske og psykologiske reaktioner kunne iagttages og analyseres. Perioden var også præget af Darwins tanker om mennesket som evolutionært væsen. Hans Arternes oprindelse udkom på dansk i 1872, og menneskets biologiske betingethed blev behandlet i mange romaner i tiden, fx Mogens af J.P. Jacobsen, der også oversatte Darwin til dansk.

[redigér] Kilder/Henvisninger

• Zerlang, Poul: Dansk litterær opslagsbog, Gad, 1985, s. 59-65
• Om Perioden på Adl.dk