Magt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Magt er et middelalderord og kommer fra Tysklands "macht". Det betyder at man tvinger sin vilje igennem, enten med feks. regler, love eller vold.
Udover den repressive opfattelse af magt, forefindes der også en opfattelse, hvori magt ses som et produktivt element. En opfattelse som især den franske filosof Michel Foucault var fortaler for.
En aktør der kaldes A, har magt over en anden aktør B, ”i det omfang A kan få B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort”.
I Kontrol i det stille – om magt og deltagelse (ISBN 87-593-0924-5) beskriver Søren Christensen og Poul-Erik Daugaard Jensen magt på fire niveauer: direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt og strukturel magt.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Direkte magt
Direkte magt vil sige at A kan få B til at følge As vilje. Der er mange der blander denne sætning sammen med selve begrebet magt men dette er dog kun direkte magt. I ovenstående bog beskrives direkte magt som værende den magt som udøves direkte i en beslutningsproces.
[redigér] Indirekte magt
Indirekte magt vil f.eks. sige at A kan bestemme hvilke sager, B får mulighed for at tage stilling til.
De amerikanske forskere Bachrach og Baratz betegner den indirekte magt som non-decision-making - magten til at afværge beslutninger og/eller afværge konsekvenserne af beslutninger.
[redigér] Bevidsthedskontrollerende magt
Bevidsthedskontrollerende magt forekommer, hvor A kan påvirke B's præferencer, så B mener at følge egne interesser, men i virkeligheden følger A's.
[redigér] Institutionel magt
Institutionel magt er den magt, som følger af ureflekteret forståelse (som rutiner, vaner og normer)og accept af de samfundsskabte rammer.
Denne accept betyder, at der ikke sættes spørgsmålstegn ved den virkelighedsopfattelse, som disse institutioner skaber. Denne magt udøves ikke, da den ligger indlejret i aktøren (f.eks. som normer gør)
[redigér] Global magt
Global magt forlande, falder på forskellige ting.
Disse ting indeles efter hårde og bløde forhold:
Hårde: Militær, BNP, Forskning, Struktur, Råstoffer, Infrastruktur, Geografisk placering, befolkning.
Bløde: Politik, samarbejde, styreform (Demokrati, diktatur)
Hvis et land, har megen af disse ting, vil det generalt være et stærkt land.
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
- DR's tema om magt
- Vold, slagsmål og straf Fra Dansk Folkemindesamlings site om dagliglivskultur
 |
Stub Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
