Leptis Magna

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ruinbyen Leptis Magna (eller Lepcis Magna; arabisk Lebda) ligger ca. 120 km øst for Tripoli i dagens Libyen. Byen blev antageligt grundlagt af fønikerne omkring 1100 f.Kr., og fik en betydeligere rolle efter at Karthago blev en magtfaktor i Middelhavsområdet i 300-tallet f.Kr.

Septimius Severus' triumfbue

Triumfbuen
Foto: Luca Galuzzi

[redigér] Romersk by

Efter tredje punerkrig 146 f.Kr. blev Leptis Magna en del af Romerriget, selv om den fra ca. 200 f.Kr. havde haft stor grad af selvstændighed. Selvstændigheden vedvarede indtil Tiberius regeringstid, da byen blev en del af den romerske provins Africa terra, hvor den snart blev en af de vigtigste handelsbyer. Byens betydning øgede under Septimius Severus' kejsertid (193-211). Septimus var født og opvokset her og bidrog til byens vækst. Den blev på denne tid regnet som den tredje vigtigste by i den afrikanske provins, efter Alexandria og Karthago.

Byen mistede sin betydning i 200-tallet, da handelen aftog under en økonomisk nedgangstid. Ved midten af 300-tallet var store dele af byen forladt, og i 439 havnede byen og det øvrige Tripolitanienområde i vandalernes magt, og bymurene blev revet ned på kejser Geiseriks ordre. I 523 blev byen yderligere ødelagt af berberne, før den byzantinske kejser Belisar tog kontrol over området ti år senere. I ca. 120 var byen en beskeden byzantinsk provinshovedstad, før den blev forladt omkring 650.

[redigér] Ruinerne

I dag står ruinerne af Leptis Magna som et af de mest omfattende og imponerende byanlæggelser fra romersk tid, med amfiteater, tempel og romerske bad.

I juni 2005 blev fem farverige mosaikker på tilsammen 9 meter offentliggjort af tyske arkæologer. Mosaikkerne viser en jæger som nærmer sig en hjort, fire unge med som slås med en okse, og en gladiator som hviler mens han betragter sin slagne modstander. Mosaikkerne blev fundet på væggen i badehuset i en romersk villa i Wadi Lebda. Arkæologerne karakteriserede fundet som et af de fineste som var fundet. Mosaikken blev fundet i 2000, men fundet blev holdt hemmelig for at undgå hærværk og plyndring.