Klitoris
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Klitoris (flertal: klitorisser, efter latin clitoris,, fra græsk kleitoris: "lille bjerg") er et lille tapformet kønsorgan som er del af de ydre kønsorganer hos alle pattedyrshunner. Klitoris er homolog med mandens penis, men i modsatte til penis har klitoris ingen dobbeltfunktion (udskillelse af urin), klitoris' eneste funktion er udelukkende seksuel nydelse. Den eneste kendte undtagelse er hos den plettede hyæne, hvor hunner er udviklet så de også urinerer og føder gennem klitoris.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Anatomi
Toppen af klitoris betegnes "klitorishovedet" (glans clitoridis) og skaftet op til klitorishovedet som "klitorisskaftet".
Klitorishovedet er del af de ydre kønsorganer, placeret i den nedre del af venusbjerget, over skedeåbningen, hvor de indre skamlæber mødes opadtil. Klitorishovedet dækkes og beskyttes her delvist eller helt af en forhud.
Størrelsen klitorishovedet varer betydeligt fra kvinde til kvinde - alt fra mindre end et knappenålshoved til større end en fingerspids - i gennemsnit er størrelsen af hovedet mellem 2,5 - 4,5 mm. Der er ingen sammenhæng mellem klitorishovedets størrelse og kvindes alder, vægt, højde eller brug hormon præventionsmidler etc.
Klitorishovedet er det sted på kroppen med flest nervetråde, omkring 8.000 nervetråde forbinder klitoris med hjernens lystcentre, hvilket er omkring dobbelt det fundet i (det betydelige større) penishoved[1].
Klitorishovedet er udstyret med nogle små kirtler der udskiller et olieagtigt sekret som smører klitorishovedet så det holder sig glat og smidigt.
Klitorisskaftet strækker sig op til 10 cm ind i skeden, og deler sig i to "ben", som ligger på hver side ad skeden, langs urinrøret, blæren og livmodervæggen.
Ligesom penis er klitoris bygget op af svulmelegemer, der ved seksuel opstemthed fyldes med blod og får den til at vokse og udvide sig.
[redigér] Stimulation
Stimulation af klitoris er central for kvindens seksualitet og orgasme. 75 % af kvinder kan kun opnå orgasme under samleje ved samtidig stimulering af klitoris. 95 % af kvinder kan få orgasme ved stimulation af klitoris alene.
[redigér] Historie
Den italienske anatomiprofessor Realdo Colombo mente han var den første der opdagede klitoris. I en bog fra 1559 med titlen De re anatomica beskriver han "sædet for kvindes fryd" og konkluderede at "Eftersom ingen har erkendt disse projektioner og deres funktion, er det rigtigt at navngive ting jeg har opdaget, den skal kaldes Venus' kærligheden eller sødme".
Colombos påstand blev omstridt af Gabriele Falloppio (som opdagede æggelederne) og der var hans efterfølger som underviser på det italienske universitet i Padova. Falloppio mente hav var den første til at opdage klitoris. Begge påstande blev afvist af den danske anatom Caspar Bartholin. Bartholin mente klitoris har været udbredt kendt i medicinske kredse siden det 2. århundrede. Den græske læge Hippokrates (ca 460 f.Kr.–370 f.Kr.) beskrev den som "lille søjle" (columella), den persiske læge Avicenna (980–1037) navngav den "kæp/stang/stav" (albatra eller virga). Romerne kendte den i vulgært sprog som "landica".
[redigér] Modifikation
- Nogle kvinder vælger at lade der klitoris udsmykke med en piercing og ring eller anden smykke. Dette er imidlertid en meget sjælden form for udsmykning, da det er de færreste kvinder der har en klitoris der er anatomisk egnet (den skal være stor nok og ikke dækket af klitorisforhuden) til sådan en piercing og grundet alvorlig risiko for dannelse af arvæv og overskæring af nervebaner og medfølgende nedsat følelse i klitoris. Hvad der ofte refereres til som klitorispiercing er i virkeligheden oftest piercing af klitorisforhuden.
- Rituel fjernelse af klitoris som ved kvindelig kønslemlæstelse (kvindelig omskæring) er forbudt i Danmark, både på børn og voksne kvinder. Indgreb af den slags behandles efter lægelovens § 25, stk. 2, om kvaksalveri, og medfører strafansvar uanset om indgrebet udføres i eller uden for Danmarks grænser. Amnesty International anslår at omkring 2 millioner kvinder årligt får bortskåret klitoris i forbindelse med kvindelig kønslemlæstelse - hovedsagligt i muslimske samfund i Afrika.
- Brug af anabolske steroider af kvindelige bodybuildere og andre atleter kan resultere i væsentlig og permanent forstørrelse af klitoris i linje med en maskulinisering af andre kvindelige kropstræk. Midlertidig forstørrelse af klitoris opnås ved brug af en sugepumpe, for derved at forøge seksuel nydelse eller af æstetiske årsager.
[redigér] Litteratur
The Clitoral Truth - The Secret World at Your Fingertips, (2002) af Rebecca Chalker ved forlaget Seven Stories Press. ISBN 1-58322-038-0 (hardcover), ISBN 1-58322-473-4 (paperback)
[redigér] Eksterne henvisninger
- (Engelsk) (Spansk) (Fransk) (Tysk) The Clitoris
- (Engelsk) Diagram showing the location of the external part of the clitoris.
- (Engelsk) Study claims clitoris is larger than thought by Althaea Yronwode.