Karl Dönitz
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Karl Dönitz (16. september 1891 - 24. december 1980) var tysk storadmiral for den tyske flåde, og statsmand.
Karl Dönitz blev født nær Berlin i byen Grünau i 1891 som søn af en ingeniør. I 1910 fik den nu 19-årige Dönitz sin studentereksamen fra gymnasiet i Weimar, samme år meldte han sig i marinen. 3 år senere blev han forfremmet til løjtnant, og igen 3 år senere blev han premierløjtnant (oberleutnant) og gjorde tjeneste i den tyske ubådsflåde under 1. verdenskrig.
I 1923 begyndte den 32-årige Dönitz at uddanne sig på admiralskolen, men der gik stadig over 10 år, inden han rigtig fik kontakt til Hitler. I 1935 overtog Dönitz den tyske ubådsflåde og ledede den frem til 1945. Han var hovedmanden bag de succesrige ubådstaktikker, deriblandt ulvekobler, som blev anvendt i 1940-1943 mod hovedsageligt allierede konvojer i Atlanten. Han blev husket som en leder, der havde kontakt med hver eneste skibschef på de enkelte ubåde. Han blev den 31. januar 1943 øverstkommanderende for hele den tyske flåde som storadmiral (Großadmiral), da han efterfulgte Erich Raeder i stillingen.
Hitler udpegede i sit politiske testamente Dönitz som sin efterfølger. Han fungerede derfor efter Hitlers selvmord 30. april 1945 som Tysklands præsident med greve Johann Ludwig Graf Schwerin von Krosigk som rigskansler fra 1. maj 1945 til Tysklands endelige overgivelse 8. maj 1945. Formelt fungerede han som statsoverhoved, indtil han sammen med sin regering blev taget til fange af britiske tropper den 23. maj 1945 på Marineskolen Mørvig ved Flensborg.
Hans korte indsats som Tysklands leder koncentreredes om at sikre, at de tyske tropper overgav sig til amerikanske og britiske styrker, fordi tyskerne - med rette - frygtede, at de i fangenskab i Stalins Sovjetunion ville gå en højst usikker skæbne i møde.
Under Nürnbergprocessen blev han anklaget og dømt ud fra følgende anklagepunkter:
- Forbrydelser mod freden.
- Deltagelse i sammensværgelse om at begå forbrydelser mod freden.
- Krigsforbrydelser.
Dette betød, at han fik 10 års fængsel i Spandau. Han blev løsladt i 1956. At han ikke fik hårdere dom skyldtes, at han ikke havde medvirket i holocaust, men ført den krig, som han blev beordret til. Desuden blev han aldrig medlem af det nationalsocialistiske parti NSDAP.
I 1968 skrev han en bog, der fortalte om tiden under Hitlers styre. Dönitz accepterede aldrig, at hans dom i Nürnberg var retfærdig. Han døde juleaften 1980 i en alder af 89 år.
