Kancelli
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kancelli (latin cancelli gitter, skranke, regeringskontor) (Fremmedordbogen)
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Danske Kancelli
Danske Kancelli var frem til Grundlovens forberedelse i 1848 det eneste regeringskontor for kongeriget og ekspederede alle statssager. Under Danske Kancelli var en særlig afdeling rentekammeret, som stod for statens finanser. Sager vedrørende hertugdømmerne ekspederedes af det Slesvig-Holstenske Kancelli eller Tyske Kancelli.
Kancelliet blev ledet af en kansler og var i middelalderen det kontor, hvorfra fyrstens breve og forordninger udgik, og hvor de indkomne skrivelser besvaredes.
I forbindelse administrationsreformen i 1848 blev Danske Kancelli ophævet ved kongelig resolution af 24. marts 1848 og opdelt i statsministeriet, indenrigsministeriet, justitsministeriet og ecclesiastikministeriet. Rentekammerets funktioner overgik til finansministeriet.
Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet i sin oprindelige form 5. juni 1849 af Frederik 7.. Denne dato markerede dermed Danmarks overgang fra enevælde til konstitutionelt monarki.
[redigér] Tyske Kancelli
Tyske Kancelli opstod i 1523 og benævntes således, fordi dets forvaltningssprog var tysk. Det var på den ene side den centrale udenrigspolitiske myndighed, på den anden side tillige den øverste forvaltningsinstans for de lande, der hørte under den danske krone, men ikke til selve kongeriget Danmark, d.v.s. hertugdømmerne. Om sidstnævnte del af kancelliet bruges traditionelt betegnelsen Tyske Kancellis Indenrigske Afdeling. De udenrigspolitiske sager udskiltes i 1770 i et særligt departement.
I forbindelse med opløsningen af Det tyske Rige i 1806 skiftede kancelliet navn til Slesvig-Holstenske Kancelli, efter Lauenborgs indlemmelse i det danske monarki i 1816 til Slesvig-Holsten-Lauenborgske Kancelli (ved traktat mellem Prøjsen, Sverige og Danmark af 4. juni 1815). Ved systemskiftet 1849 blev Kancelliet ophævet; dets indenrigspolitiske afdelings opgaver blev derefter fra 1851/52 varetaget af ministerierne for Slesvig h.h.v. Holsten og Lauenborg. Kancelliets opgaver omfattede alle sager vedrørende hertugdømmernes indre og ydre anliggender. Arkivet er dermed et af de vigtigste arkiver i landsarkivet.
[redigér] Diplomati
Inden for diplomatiet betegner Kancelli en ambassades eller et konsulats kontorlokaler, medens residensen er ambassadørens tjenestebolig.
[redigér] Se også
[redigér] Litteratur
[redigér] Eksterne henvisninger
- Danske kancelli 1454-1848 fra Statens Arkiver, Rigsarkivets Samlinger.
- Tyske kancelli, fra Statens Arkiver, Rigsarkivets Samlinger.
- Tyske Kancellis Indenrigske Afdeling (Slesvig-Holsten-Lauenborgske Kancelli), fra Statens Arkiver, Landsarkivet for Sønderjylland.
- Se Kancelli i ODS, Ordbog over det danske sprog.
Myndigheder: Ambassade | Den Hellige Stol | Generalkonsulat | Gesandtskab | Handelskontor | Konsulat | Protokol | Udenrigsministeriet | Udenrigsministerium | Udenrigstjenesten | Vicekonsulat
Personer: Ambassaderåd | Ambassadesekretær | Ambassadør | Attaché | Chargé d'affaires | Diplomat | Doyen | Generalkonsul | Gesandt | Konsul | Kurér | Ministerråd | Nuntius | Protokolchef | Udenrigsråd
Udtryk: Agrement | Aide-mémoire | Akkreditiver | Demarche | Depeche | Diplomati | Diplomatisk immunitet | Diplomatisk mission | Diplomatisk note | Diplomatpas | Eksekvatur | Kancelli | P.M. | Persona non grata | Rappelskrivelse | Sideakkreditering | Wienerkonventionen
Se også: Kategori:Diplomati
Stub Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |