Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Enkedronning Juliane Marie siddende med et billede af sin søn Arveprins Frederik.

Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel

Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel, (4. september 1729 - 10. oktober 1796^[1]), var en dansk-norsk dronning. Hun var datter af hertug Ferdinand Albert 2. af Braunschweig-Wolfenbüttel (1680-1735) samt Antoinette Amalie af Braunschweig (1696-1762).

8. juli 1752 blev hun gift med Frederik 5., der året forinden var blevet enkemand, efter at dronning Louise var død. Juliane Marie blev dermed stedmoder til kronprins Christian og til prinsesserne Sophie Magdalene, Vilhelmine Caroline samt Louise.

Juliane Marie og Frederik 5. fik i 1753 sønnen Frederik. I de dagbogsnotater, som hun efterlod sig, fremgik det, at hun levede et stille og tilbagetrukket liv beskæftiget med de mange børn. I 1766 døde Frederik 5. kun 42 år gammel, hvorefter den kun 17 årige kronprins Christian blev konge. Den unge konge begyndte et liv med udskejelser. Han frekventerede Københavns bordeller, hvor han især var sammen med en prostitueret med øgenavnet "Støvlet-Cathrine", hvis borgerlige navn var Anna Cathrine Benthagen. Kongen kunne få raserianfald hvor han udøvede hærværk. For at dæmme op for problemerne, som havde taget form som en art sindssyge, valgte hoffet at sende kongen på en udlandsrejse.

Senere samme år (1768) vendte kongen hjem, og i sit følge var en tysk læge ved navn Johann Friedrich Struensee. Struensee blev knyttet til hoffet, da han havde en god virkning på kongens sindssygdom. Den reformivrige Struensee udmanøvrerede efterhånden de forskellige embedsmænd, blandt andre Ove Høegh-Guldberg. Ikke alene havde Struensee magten, han havde også vundet den unge dronning Caroline Mathildes hjerte, og da dronningen fødte prinsesse Louise Augusta 7. juli 1771, var det den almindelige mening, at Struensee var barnets fader, uanset at kongen anerkendte faderskabet.

Den 17. januar 1772 fandt et kup sted der medførte, at Struensee og hans ungdomsven Enevold Brandt blev arresteret tillige med dronning Caroline Mathilde. Det er ikke påvist, at enkedronning Juliane Marie var den drivende kraft, men hun tog del i udførelsen. Struensee og Brandt blev efterfølgende henrettet, og den unge dronning Caroline Mathilde forvist til Celle.

Enkedronning Juliane Marie og Høegh-Guldberg udgjorde herefter et nyt og mere konservativt styre, hvor de reformer, som Struensee havde indført, blev sat ud af kraft. Juliane Marie uddelte mange titler og ordener - muligvis som et middel til at holde sig ved magten. Da kronprins Frederik (den senere Frederik 6.) blev myndig gennemførte han et kup 14. april 1784, hvor magten blev spillet Juliane Marie af hænde. Enkedronningen havde ellers sammen med Høegh-Guldberg og arveprins Frederik forsøgt at knytte den unge kronprins til sig, sandsynligvis i et forsøg på at fastholde magten. Den dag, da kronprinsen udførte kuppet, havde det netop været planlagt, at der skulle indsættes yderligere to embedsmænd i statsrådet. Dette forhindrede kronprinsen ved at sikre sig kongens underskrift på et reskript, der kundgjorde, at enhver fremtidig kongelig befaling skulle bære kronprinsens underskrift for at være gyldig.

I 1780 foranledigede Juliane Marie, at de fire overlevende børn af hendes storebror Anton Ulrik af Braunschweig blev inviteret til Danmark efter frigivelsen af russisk fangenskab. De fire var alle født i fangenskab i Rusland, efter at deres bror, Ivan 6. af Rusland, blev afsat fra tronen. De fire Katharina (26. juli 1741 - 21. april 1807), Elisabeth (16. november 1743 - 20. oktober 1782), Peter (30. marts 1745 - 13. januar 1798) og Alexej (10. marts 1746 - 21. oktober 1787) levede resten af deres liv i Horsens.

Ved sin død i 1796 blev enkedronning Juliane Marie begravet i Roskilde Domkirke.