Caroline Mathilde
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Caroline Mathilde Karoline Matilde (22. juli 1751 - 10. maj 1775) var datter af Frederik Ludvig, prins af Wales og søster til George 3. af Storbritannien. Hun blev gift som 15-årig 8. november 1766 med sin fætter Christian 7.
Børn:
- Frederik 6., født 1768, død 1839. Konge 1808-1839.
- Louise Augusta, født 7. juli 1771, død 1843, gift med Frederik Christian af Augustenborg
Den unge prinsesse mødte i sit ægteskab en hensynløs og nærmest sindssyg konge og blev meget isoleret ved hoffet. Dette ændrede sig imidlertid, da kong Christian i 1769 fra en rejse bragte en ny livlæge, Johann Friedrich Struensee, med hjem til hoffet. Struensee blev hendes fortrolige og efter en periode også hendes elsker. Dette medførte stor forargelse, da det blev almindeligt kendt, og da prinsesse Louise Augusta blev født i 1771, var den almindelige mening, at Struensee var faderen. Pigen lyses dog i "kuld og køn", det vil sige, at kongen anerkender faderskabet.
Struensee var ved sin evne til at styre den sindssyge konge blevet landets mægtigste mand, men ved paladsrevolutionen 17. januar 1772 blev både han og Caroline Mathilde styrtet. Dronningen blev ført i fangenskab på Kronborg, hvor hun indrømmede sit forhold til Struensee. 6. april 1772 blev ægteskabet med kongen ophævet, og hun blev sendt til den britiske besiddelse Hannover, hvor hun levede stilfærdigt i byen Celle i 3 år og døde kun 24 år gammel.
[redigér] Caroline Mathildes titler
1751-1766 - Prinsesse af Wales
1766-1772 - Af Guds Nåde Dronning af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertuginde udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greveinde udi Oldenburg og Delmenhorst
1772-1775 - Prinsesse af Wales og Hannover. Kaldte sig dog stadig 'Dronning af Danmark'.
|