Jean Calvin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jean Calvin, (10. juli 1509 - 27. maj 1564) født Jean Cauvin i Noyon i Picardiet i det nordøstlige Frankrig.

Jean Calvin var efter Martin Luther den mest betydningsfulde reformator. Efter at han i 1534 havde sluttet op om reformationen, blev han tvunget til at flygte fra Paris til Basel. Efter 1536 virkede Calvin som prædikant i Genève, hvor han 1536-1538 sammen med Guillaume Farel skabte en reformert menighed. På grund af sin moralske strenghed blev Calvin udvist fra byen i 1538, men blev kaldt tilbage i 1541. På trods af voldsomme protester fra modstandere i Genève indførte Calvin, overbevist om at han udførte Guds vilje, den strengeste kirketugt. På Calvins ordre blev den fremtrædende spanske læge Miguel Serveto brændt på bålet, fordi han havde angrebet læren om Treenigheden.

Ved at grundlægge et præsteakademi i Genève 1559 fik han indflydelse på reformationens udvikling i store dele af Europa. Det vigtigste af hans mange skrifter er Institutio religionis Christianae (1559).

Hans lære, calvinismen, har sin største udbredelse i Schweiz, den vestlige del af Tyskland, Frankrig og Nederlandene. I Danmark er der reformerte menigheder i både Fredericia og i København. Kirken i Gothersgade i København huser både en tysk og en fransk menighed.

Calvin havde blandt andet den tvivlsomme ære at være opført på Index librorum prohibitorum, den katolske kirkes indeks over forbudte bøger.