Jacques Cartier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jacques Cartier eller som han var døbt: Jakez Karter, (*31. december 1491 †1. september 1557), bretonsk opdagelsesrejsende, som udforskede St. Lawrence floden i Canada og ved samme lejlighed navngav han Montreal. Cartier blev født i Saint-Malo (bretonsk: Sant-Malo) på Bretagnes nordkyst. Byen var på den tid en af Frankrigs største søfartsbyer, drevet af kapervirksomhed rettet mod britiske skibe.

I 1534 satte han sejl for at søge efter en vestlig søvej til Indien. Han udforskede dele af det nuværende Newfoundland og østkysten af Canada, hvor han hørte rygter om en flod (St. Lawrencefloden), som han troede var Nordvestpassagen. På denne rejse bortførte han høvding Donnaconas sønner, Domagaya og Taignoagny, og tog dem med sig tilbage til Frankrig.

Cartier tog ud på en ny rejse den 19. maj 1535 med tre skibe, 110 mænd og de bortførte drenge (som blev afleveret til forældrene). På denne rejse sejlede han op langs St. Lawrencefloden til Huronlandsbyerne Stadacona (omtrent der, hvor det nuværende Quebéc ligger) og Hochelaga (Montreal). Her hørte han om et land længere mod nord, Sagyenay, som skulle være fyldt med guld.

23. maj 1541 stævnede Cartier ud fra Saint-Malo på sin tredje rejse. Denne gang søgte han efter Saguenay; ganske vist kom han aldrig længere end til Hochelaga, hvor han måtte overvintre. Han vendte tilbage til Frankrig året efter og tilbragte resten af livet i Saint-Malo, hvor han døde i 1557.