Iguazú-vandfaldene
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Iguazú/Iguaçu-vandfaldene (på portugisisk: Cataratas do Iguaçu, på spansk: Cataratas del Iguazú) er vandfald fra Iguaçu-floden på grænsen mellem den brasilianske stat Paraná (i den sydlige del) og den argentinske provins Misiones, og ligger i den brasilianske Iguaçu Nationalpark og den argentinske Iguazú Nationalpark. Størstedelen af vandfaldene er på argentinsk område, mens det bedste udkigspunkt befinder sig på brasiliansk område.
Navnet stammer fra guarani-ordene í (vand) og guazú (stor).
Iguazu Falls regnes blandt verdens mest vandkraftige vandfald. Faldhøjden i Iguazu Falls er 70 meter, - enkle steder op til 82 meter og vandfaldet breder sig over næsten 2,7 kilometer, heraf med vand der fosser ud over kanten på 1,8 kilometer, via de 270 enkel fald. Hvor det størst enkle fald, kaldes Devil's Throat (djævlens gab/svælg) og er ca. 300 meter.
Der fosser i gennem snit 5000 tons vand i sekundet i gennem Iguazu Falls, men dette tal dækker over perioder med stor vandmængde 12 750 kubikmeter, mens der kan være andre perioder med næsten ingen vand, - og andre perioder hvor det har været ud tørt, som tilfældet var i 28 dage i 1978.
Det anbefales at se det både fra den argentinske side – hvor det er vildt og voldsom, og fra den brasilianske side hvor der er smukt.
En anden vigtig turistattraktion ved vandfaldene er vandkraftværket Itaipú.
Iguazú Nationalpark og Iguaçu Nationalpark kom på UNESCOs verdensarvsliste i 1984 henholdsvis 1986.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
