Hungersnøden i Irland 1845-1849
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hungersnøden i Irland 1845-1849 (på irsk kendt som An Gorta Mór eller An Drochshaol) viser til en sultekatastrofe i Irland og dens eftervirkninger. Hungersnøden blev forårsaget af sygdom på kartoffelavlerne fra Phytophthora infestans, en parasit som ved at angribe kartoffelavlerne ødelagde den primære madkilde for mange irske familier.
Selve kartoffelpesten forklarer den umiddelbare hungersnød, men udviklingen blev også forstærket af andre faktorer med økonomisk politisk og religiøs baggrund. Det er anslået at en million irlændere, eller 12 % af befolkningen omkom, de fleste dødsfald som et resultat af hungersnødsrelateret sygdom. Yderligere en million er anslået emigrerede til Storbritannien, USA, Canada og Australien.
Hungersnøden forekom i en periode hvor det britiske imperium var i stærk udvikling. Sultekatastrofen havde en ødelæggende effekt på Irland og prægede landet i generationer fremover. Irlands befolkning fortsatte at synke de påfølgende 70 år og blev så stabiliseret i halvdelen af hvad det havde været før katastrofen. I den vestlige del af Irland blev befolkningen ikke stabiliseret før i 2006, over 160 år efter nødsårene.
