Henrik 2. den Hellige (Tysk-romerske rige)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Henrik 2. den Helige (973 - 1024) var tysk konge fra 1002 og kejser af det Tysk-romerske rige fra 1014. Henrik 2. var søn af Henrik 2. af Bayern og arvede efter faderens død (995) hertugdømmet Bayern. Efter Otto 3.s død blev Henrik 2. valgt til tysk konge i Mainz den 7. juni 1002. I begyndelsen anerkendes han kun af frankerne og bayerne men han tvang efterhånden de øvrige landsdele til at hylde ham som konge. Henrik 2. arbejdede for at genoprette den opløsning af riger,der have foregåret under hans forgænger. Han vendte sig især mod Boleslaw 1. af Polen som havde erobret dele af det tyske rige i øst, samt Arduin af Ivrea som havde gjort sig selv til konge af Italien. Det lykkedes Boleslaw 1., efter lang strid, at beholde Lausitz. Mod Italien kæmpede Henrik 2. første gang 1004 og kronedes da med den langobardiske jernkrone (dvs. konge af Italien). Under sit andet togt (1013-14) lykkedes det ham at styrte Arduin og kronedes til kejser den 14. februar 1014. Henrik foretog endnu et togt til Italien i 1021, for at støtte det sydlige Italiens oprør mod den bysantinske kejser.

I den indre styrelse fulgte Henrik 2. sine forgængeres politik og forbigå de verdslige fyrster og støtte sig til biskopperne og tage dem på råde angående rigets forvaltning. I kirkelig henseende støttede Henrik II cluniacensernes reformidéer. Henrik 2. blev kanoniseret 1146 af Eugenius 3. og også hans dronning Kunigunde (død 1038) blev helgenkåret.