Henrettelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Henrettelse er eksekvering af dødsstraf i henhold til en afsagt dødsdom, det vil sige, at det er samfundet, som dræber. I modsætning hertil er mord og drab kriminelle handlinger. Justitsmord betød oprindeligt, at man dræbte uskyldige ved at idømme dem dødsstraf. Likvidering er et ord, der bruges synonymt med en koldblodig, planlagt henrettelse.

Indholdsfortegnelse 1 Henrettelsesmetoder 2 Udstillingsmåder 3 Offentlighed 4 Likvideringer i Danmark under besættelsen 1940–1945

[redigér] Henrettelsesmetoder

1. Brænding på bål, tidligere anvendt i religiøse henrettelser (eksempelvis hekse og kættere)
2. Elektrisk stol, anvendes i visse amerikanske delstater
3. Garottering, anvendt i Spanien, endnu under Franco
4. Gaskammer, anvendes bl.a. i Californien
5. Giftinjektion, anvendes i flere lande, bl.a. i staten Texas
6. Halshugning (med sværd, økse eller Guillotine)
7. Skydning, anvendes traditionelt under krigsforhold
8. Hængning
9. Kasten for vilde dyr (løver, bjørne, slanger)
10. Korsfæstelse, anvendt i Romerriget
11. Kvælning ved levende begravelse eller drukning
12. Påtvunget selvmord
13. Radbrækning
14. Spidning på pæl
15. Spidsrod, egentlig militær pryglestraf, men reelt henrettelse ved mange slag
16. Stening, omtalt i Moseloven i Bibelen og i koranen. Metoden anvendes i enkelte muslimske lande
17. Sønderrivning med heste
18. Væltning af mur, anvendes i en del muslimske lande
19. Ophængning i lille bur, anvendt i Dansk Vestindien.

[redigér] Udstillingsmåder

For at henrettelsen skulle virke afskrækkende eller ydmygende kunne den henrettedes lig blive udstillet.

1. Stejling
2. Den hængte kunne hænges op sammen med en pelset ulv.

[redigér] Offentlighed

Medens det i dag i de lande, som praktiserer dødsstraf, er reglen, at denne eksekveres alene i nærværelse af de foreskrevne vidner, var henrettelser tidligere ofte offentlige. Således var et af formålene med korsfæstelse netop at tjene til advarsel for andre. Metoder som gaskammer eller giftinjektion egner sig derimod ikke til at bruges offentligt.

Offentlige henrettelser ansås af mange for at være skuespil – en slags forlystelse. H.C. Andersen måtte som latinskolelev i 1825 overvære halshugningen af tre mennesker, idet hans rektor fandt, at dette var et gavnligt led i elevernes uddannelse. Den sidste offentlige henrettelse i Danmark skete i 1882. I Frankrig skete den sidste offentlige guillotinering så sent som i 1939.

I Danmark fuldbyrdedes efter 1945 46 dødsdomme for forbrydelser begået under den tyske besættelse. Dødsstraffene blev eksekveret ved skydning og udført af politifolk.

[redigér] Likvideringer i Danmark under besættelsen 1940–1945

Modstandsbevægelsen likviderede omkring 400 personer, der som stikkere ansås for farlige for deres landsmænd.