Gundestrupkarret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gundestrupkarret

Gundestrupkarret også kaldet Gundestrupkedlen er fra omkring år 1 (Jernalderen). Det er udformet i sølv og fundet i 1891 i tørvemosen Rævemose ved Gundestrup øst for Års i Vesthimmerland. Karlen Jens Sørensen stødte på karret under tørvegravningen. Løjtnant Daniel Bruun sendte tre dage senere et telegram til Nationalmuseet om det flotte sølvfund. Gundestrupkarret blev sendt til museet, og dér er det nu udstillet. Rævemosen blev fredet i 1937, og der er nu opstillet en mindesten på stedet.

Karret har en omkreds på 2 meter, og det vejer omkring 9 kg. Bundpladen er bl.a. dekoreret med en stor tyr. På bundpladen sidder 13 sølvpaneler med mytiske motiver, der ikke har deres lige i hele Europa. Der har oprindeligt været 14 plader, men den sidste, en yderplade, er desværre gået tabt. Panelerne består af 5 inderplader og 7 yderplader der både er udhamret og indpunslet med forskellige figurer. Yderpladerne forestiller torsoer af forskellige guder. Inderpladerne er udformet som tegneserier, der illustrerer forlængst glemte myter og historier. Pladerne var oprindeligt loddet sammen med sølvblandet tin, men karret blev skilt ad, inden det blev nedlagt i mosen som offer til guderne.

Der er stadig debat om, hvor Gundestrupkarret kommer fra. Nogle mener, motiverne er keltiske, og at karret dermed er fra Gallien, men fund fra Thrakien - det nordøstlige Bulgarien og det sydøstlige Rumænien, hvor Donau munder ud i Sortehavet - kunne tyde på, at karret er lavet dér. Det var muligvis kimbrerne, der bragte karret til Jylland, da man ved, at kimbrerne gav den romerske kejser et tilsvarende kar, og at de var forbi Rumænien.

I følge en artikel i den franske tidsskrift L´histoire, nr. 329, mars 2008: D'où vient le chaudron de Gundestrup? af Jean-Louis Brunaux, skulle den være fremstillet af kimbrerne.

Panelet med den keltiske hornede gud Cernunnos

Panelet med ofringen af en kriger

Inderpanelernes historier er meget detaljeret illustreret. På et panel ses en hornet gud, der højst sandsynligt er den keltiske Cernunnos, dyrenes hersker. Han ses sidende med en hornet slange i den ene hånd og en guldhalsring i den anden. Den hornede slange går igen på mange af panelerne. Omkring den hornede gud ses forskellige dyr - hjorte, en ulv, en delfin, med rytter, en løve og to griffer. På en anden plade ses, hvad der oftest tolkes som en menneskeofring - det er Gundestrupkarrets berømteste panel. En hær med fodfolk og ryttere ses. Til venstre står en stor person - måske en præst. Han holder en kriger af fodfolket med hovedet nedad hen over en kedel eller et kar.