ebooksgratis.com

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Frederiksborghesten - Wikipedia, den frie encyklopædi

Frederiksborghesten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dansk frederiksborghestFoto: Pia Gaarslev
Dansk frederiksborghest
Foto: Pia Gaarslev

Frederiksborghesten er en dansk hesterace, fremavlet som en fast type i Frederik IV's tid. Racen blev fremavlet fra den gamle danske stridshest, men blev blandet med frieserheste og heste fra Italien, Spanien, Frankrig og Østeuropa. I over 100 år derefter ansås den for den fornemste kørehest i hele Europa, endog de engelske overlegen. Den var de danske kongers stolthed, og hver konge havde sit foretrukne farveslag.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Historie

[redigér] Oprindelse

Det var længe den almindelige opfattelse, at hesten i Danmark var af beskeden størrelse i jernalderen, men skeletfund fra bl.a. Udby på Sjælland viser, at det ikke altid var tilfældet, man har også haft store heste. I middelalderen var Danmark berømt for dets fortrinlige, ret små, rapfodede heste, hvoraf mange har mindet om Islænderen. De var udmærkede til brug i landbruget og til ridebrug, og dengang kørte man ikke, for der var ingen egnede veje. Disse heste var dengang en af landets største eksportartikler.

[redigér] Stridsheste

Adelen havde store heste, kaldet Stridsheste, idet de blev brugt til krigsførelse. De var både hurtige og kunne bære betydelige byrder, hvorfor de fik stor betydning for senmiddelalderens og renæssancens pansrede rytteri, hvor rustningen ofte vejede lige så meget som manden. Træfsikre ildvåben med stor gennemslagskraft overflødiggjorde omkring 1500 harnisket og dermed de store heste.

[redigér] Frederiksborgavlens glansperiode

Ved reformationen (1536) overtog kong Christian III kirkernes og klostrenes godser. Her fandtes nogle af landets bedste heste, hvoraf en del blev samlet på store kongsgårde. Efter sortering blev det bedste hestemateriale fra disse kongsgårde samlet i et avlscenter på godset Hillerødsholm, der ved mageskifter efterhånden kom op på at have et areal på 5.000 tdr. land ager og 3.000 tdr. land skovvang. Frederik den II og Christian den IV var begge interesseret i hesteavl og havde indkøbt avlsheste i Spanien og i andre europæiske stutterier, overvejende heste af spansk type. Avlen med disse sammenkøbte heste foregik på ret tilfældig måde. De kongelige gårde, hvor de bedste heste fandtes, havde hidtil haft til opgave at levere ride- og køreheste til de kongelige stalde, der omfattede mange racer og brugstyper, og alle farver var repræsenteret. Det drejede sig blot om at levere lette rideheste og svære køreheste med aparte farver.

Efter enevældens indførelse blev der stillet større krav om hestespand, der var ens med hensyn til aftegn, størrelse og farve. Christian V var imidlertid meget interesseret i at få heste, der var ens i farve, aftegninger og størrelse, så han kunne få to, fire eller seks ens heste spændt for en kongelig karet. Han fik derfor i 1690 efter en rejse til Frankrig sat avlen i system med en stutteriforordning, i følge hvilken stamdyrene på Hillerødsholm blev samlet i stod, d.v.s. en hingst med 10-20 hopper. Det areal ager og tyndt bevokset skov, som var nødvendigt til at føde et stod, udgjorde en vang. Hver vang var indhegnet med sten- og risgærder. Flere stod udgjorde en stamme, der havde navn efter den farve, der avledes efter i disse stod. Avlsmålet, køreheste af samme farve, aftegn og størrelse, blev fastsat efter fransk forbillede. Kongen stræbte efter at rendyrke farverne hvid, hvidgrå, blåskimlet, sort, brun, rød, gul, tigret og broget. Målet søgtes nået ved renavl og indavl. Dette lykkedes stort set og hestene blev også kendt i udlandet som ”Den danske hest”. Hestenes udseende fremgår af Salys rytterstatue på Amalienborg slotsplads, som blev opstillet i 1768 og som er modelleret efter seks hingste på stutteriet.

Renavlsperioden på Hillerødsholm varede fra ca 1700 til 1770 og blev stutteriets glansperiode med en hestebestand på ca 200 hopper og ca 20 hingste samt opdræt, ialt ca 800 heste. Typen var den spanske modehest. Avlsmetoderne var imidlertid ikke bæredygtige i det lange løb. Omkring 1750 begyndte man at konstatere fejl som spat, bløde koder, tyk hals, forringet frugtbarhed o.s.v. hos hestene, hvilket tilskrives en for stærk indavl. Fra 1770 til 1830 forsøgte man forgæves at rette disse fejl ved krydsning med arabiske og spanske heste samt yorkshireheste. I 1830-erne blev det besluttet at drive avl med engelske fuldblodsheste. I 1840 opgav man bestræbelserne på at genoprette stutteriet og solgte alle hestene ved auktion, dog undtaget enkelte hvide dyr til kongelig brug.

Der blev derpå oprettet et lille halvblodsstutteri med et par hingste og nogle hopper af den gamle stamme, men det var alt for lidt og i 1871 opgav man også dette forsøg og solgte dyrene til Tietgen, der bortauktionerede dem i 1876.

[redigér] Frederiksborgheste i nyere tid

Da det definitivt var slut med stutteritanken, viste det sig, at stutteriet havde haft stor indflydelse på landbrugets heste, især i Nordsjælland, idet dets hingste i nogen grad havde stået til bedækning for fremmede hopper. Der havde også været udstationeret hingste visse steder på Sjælland. Da hestene havde halvblodskarakter, forsøgte nogle avlere ganske vist at gøre dem større ved at krydse dem med oldenborgere men andre ville gøre dem lettere ved at importere østprøjsiske heste.

Tre avlslinier viste sig imidlertid at kunne danne basis for det, der var brug for, en mellemsvær trækhest, egnet til anvendelse i landbruget. De hingste, der var stamfædre til disse linier, var:

Hingsten Regulus I, født 1865 med en hingst fra stutteriet som far og en fuldblods-hoppe som mor. Hingsten Hamlet, sønnesøn af en fuldblodsaraber (Hamletlinien kaldes også Zarifli-nien efter Hamlets søn Zarif II, født 1889). Hingsten Pegasus, født 1882, der dog kun fik stor indflydelse på hesteracen i Sydsjæl-land.

Regulus- og Hamletlinierne blev senere krydset med hinanden. Den Frederiksborghest, vi kender i dag, er således ikke den fra stutteriets glansperiode men en, som ganske vist er et resultat af forskellige indkrydsninger men dog nedstammer fra stutterihesten via ovennævnte hingste og i mellemtiden ved avl er blevet til en mellemsvær trækhest, noget større end den oprindelige Frederiksborghest.

[redigér] Eksterne kilder/henvisninger

Johs. Jespersen: Hestens Avl og Fodring. København 1949

organisation
Andre sprog


aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -