Enhedslisten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Enhedslisten Enhedslisten - De Rød-Grønne



Partileder	Kollektiv ledelse
Partiformand	{{{partiformand}}}
Næstformand	{{{næstformand}}}
Talsmand
Partisekretær
Gruppeformand i Folketinget	{{{gruppeformandfolketing}}}
Gruppeleder i {{{parlamentnavn1}}}:	{{{gruppeleder1}}}
Gruppeleder i	{{{gruppeleder2}}}

Grundlagt	1989
Partiavis
Hovedkontor	Studiestræde 24, 1. 1455 København K
Antal medlemmer	4.099
Ungdomsorganisation	Ingen, samarbejder med Socialistisk UngdomsFront
Studenterorganisation
Pladser i Folketinget	4
Pladser i {{{parlamentnavn1}}}:	{{{parlament1pladser}}}
Pladser i {{{parlamentnavn2}}}:	{{{parlament2pladser}}}

Politisk ideologi	Socialisme, grøn ideologi
Politisk placering	Venstrefløj
Internationalt samarbejdsorgan	European Anticapitalist Left
Nordisk samarbejdsorgan
Europæisk samarbejdsorgan	Party of the European Left
Partigruppe i Europaparlamentet	European United Left–Nordic Green Left
Partifarve(r)	Rød/grøn
Partibogstav	Ø

Website	enhedslisten.dk

{{{fotnot}}}

Enhedslisten - De Rød-Grønne er et dansk socialistisk politisk parti. Partiet er i øjeblikket det mest venstreorienterede i Folketinget.

Blandt hovedpunkterne for partiet er et samfund baseret på demokratisk socialisme og økologi.

Partiets listebogstav er Ø. I Folketinget anvendes forkortelsen EL, i pressen somme tider også Enh., Enhl., EHL eller EnL. Enhedslisten har som det eneste parti i Folketinget ingen formand, men ledes i stedet kollektivt. Enhedslisten har ingen egentlig ungdomsorganisation, men henviser til Socialistisk UngdomsFront, som har en samarbejdsaftale med Enhedslisten.

Partiet blev dannet ved et samarbejde mellem VS, DKP og Socialistisk Arbejderparti (SAP) i 1989 og kom første gang i Folketinget ved valget i 1994 med seks mandater. Ved folketingsvalget i 1998 fik partiet fem mandater og ved valget i 2001 fire mandater. Ved valget i 2005 opnåede partiet en fremgang på to mandater til i alt seks, men mistede disse igen ved valget i 2007, da det kun lige klarede spærregrænsen.

[redigér] Folketingsmedlemmer

[redigér] Valgresultater

Valgår	Stemmer	Mandater
1990	54.038 (1,7 %)	0
1994	104.701 (3,1 %)	6
1998	91.933 (2,7 %)	5
2001	82.685 (2,4 %)	4
2005	114.123 (3,4 %)	6
2007	74.674 (2,2 %)	4

[redigér] Medlemsudvikling

I tabellen er angivet medlemstallet d. 4/10 hvert af de pågældende år. Tallene er sammenlignelige og renset for medlemmer, der er bagud med kontingentbetaling.

1992	1.082	....
1993	999	-7,7%
1994	1.093	+9,4%
1995	1.189	+8,8%
1996	1.282	+7,8%
1997	1.479	+15,4%
1998	2.023	+36,8%
1999	1.968	-2,7%
2000	1.945	-1,1%
2001	1.992	+2,4%
2002	2.366	+18,8%
2003	2.321	-1,9%
2004	2.524	+8,7%
2005	3.739	+48,1%
2006	4.127	+10,4%
2007	4.099	-0,7%

[redigér] Asmaa Abdol-Hamids kandidatur

Efter opstillingen som folketingskandidat i maj 2007 af Asmaa Abdol-Hamid, der som muslim støttes af flere imamer, er der opstået en ophedet debat internt i partiet, hvor flere fremtrædende personer har været modstander af hendes kandidatur, bl.a. med henvisning til marxismens traditionelle ateisme. Konflikten blev skærpet af, at Asmaa Abdol-Hamid har svaret uklart på spørgsmål om hendes forhold til den danske grundlov og til demokrati og sit syn på forholdet mellem politik og religion. Nogle kritikere har fundet spørgsmålet om Abdol-Hamids kandidatur så vigtigt, at de ikke længere støtter partiet.

Enhedslisten oplevede i forbindelse med denne diskussion et fald i vælgertilslutningen. I flere meningsmålinger og i exit polls på valgaftenen den 13. november 2007 stod partiet til at miste sine mandater, men opnåede dog netop nok stemmer til fire mandater i Folketinget.

Enhedslistens vedtagne politik er, at religion skal være en fuldstændig privat sag, men partiet er ikke imod religion som sådan:

”…Enhedslisten er ikke et antireligiøst parti, men et parti, der bekender sig til religionsfrihed og lighed, herunder selvfølgelig retten til ikke at være religiøs. Troende af enhver religiøs observans såvel som ikke-troende, er velkomne medlemmer af Enhedslisten, men det er vigtigt for os at understrege, at religion er en privatsag, og at en sammenblanding af kirke og statsmagt er utilstedelig. En sådan sammenblanding ser vi i dag i en række lande, heriblandt beklageligvis Danmark. Skal man med nogen vægt kunne imødegå krav fra eksempelvis islamiske fundamentalister om en islamisk stat, er det nødvendigt at gøre op med de ”kristne elementer” i den danske stat og dermed folkekirkens særstatus. …”^[1]

Enhedslisten står fast på at Asmaa Abdol-Hamid ikke er islamisk fundamentalist.^[2]

I begyndelsen af oktober 2007 vedtog partiets hovedbestyrelse at indkalde til ekstraordinært årsmøde, med henblik på at genoverveje kandidatlistens sammensætning.^[3] Dette skete i forlængelse af omfattende debat om Asmaa Abdol-Hamids kandidatur både internt og i den offentlige debat. Da der blev udskrevet folketingsvalg senere samme måned afblæstes årsmødet, og de interne uenigheder blev lagt til side til fordel for en samlet valgkamp.^[4]