Asmaa Abdol-Hamid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Asmaa Abdol-Hamid

Asmaa Riyad Abdol-Hamid (født 22. november 1981) er en dansk-palæstinensisk socialrådgiver og samfundsdebattør, der har fået en del pressebevågenhed i forbindelse med, at hun som troende muslim og med traditionel hilseform og klædedragt stillede op som folketingskandidat for Enhedslisten.

[redigér] Personlig historie

Asmaa Abdol-Hamid kom til Danmark i 1986 som palæstinensisk flygtning sammen med sin familie. Efter et kort ophold i Sandholm-lejren flyttede familien i eget hus i den lille by Genner i Sønderjylland, hvor familien boede under det meste af Asmaas opvækst. Efter et kort ophold i Røde Kro flyttede familien til Odense. Her tog hun en højere handelseksamen fra Tietgenskolen i 2000 og blev i 2004 uddannet socialrådgiver fra Den Sociale Højskole sammesteds. Hun har efterfølgende arbejdet som familiekoordinator i Roskilde Kommune og har været afdelingsformand i Bøgeparken i Vollsmose, hvor hun nu er medlem af kvarterløft-styregruppen.

I 2005 stillede hun op til Odense Byråd og blev 1. suppleant for Enhedslisten. Der kom hun for første gang i mediernes søgelys, da det vakte opsigt, at hun forud for kommunalvalget nægtede at hilse på mandlige kolleger, men i stedet valgte at hilse ved at lægge hånden på hjertet.^[1]

Hun var talsperson for de 11 muslimske organisationer, der politianmeldte Jyllands-Posten for blasfemi og racediskrimination efter avisens publicering af Muhammed-tegningerne.

Asmaa Abdol-Hamid blev Danmarks første muslimske tv-vært på en public service-kanal, da hun i 2006 blev studievært på DR2-programmet Adam og Asmaa, sammen med Adam Holm. Organisationen Kvinder for Frihed samlede 500 underskrevne protester mod, at Asmaa som troende muslim bar tørklæde (hijab) i programmet. På trods af kritikken kunne Asmaa fortsætte som studievært. Asmaa har flere gange argumenteret for, at selvom den arabiske kultur på mange måder er kvindeundertrykkende, så er islam og islamiske værdier i sig selv ikke kvindeundertrykkende. Derfor opfatter hun heller ikke det at gå med slør som kvindeundertrykkende. Hun har blandt andet sagt:

"At jeg går med tørklæde betyder ikke, at jeg er undertrykt eller stakkels. De værdier, jeg lever ud fra, er islamiske og ikke arabiske. Det er vigtigt at skelne mellem religion og kultur. Arabisk tankegang er på mange områder kvindeundertrykkende, og selvom jeg er araber, træffer jeg ikke mine valg udfra kulturen, men på baggrund af min religion. Ellers ville jeg ikke være nået så langt, som jeg er i dag."^[2]

I november 2006 var hun med til at stifte det muslimske kvindenetværk med navnet De Grønne Slør, og i den forbindelse omtalte hun sig selv som "muslimsk feminist".^[3]

I Politikens At tænke sig-rubrik optræder hun under navnet Astmaa Babydoll-Hamid.

[redigér] Opstilling til Folketinget

I foråret 2007 offentliggjorde Enhedslisten, at Abdol-Hamid ville stille op til Folketinget. Hendes udmelding om, at hun agtede at bære tørklæde på Folketingets talerstol, såfremt hun skulle blive indvalgt, rejste en generel debat om, hvorvidt man ved at bære tørklæde giver udtryk for holdninger, der er uforenelige med en demokratisk proces.^[4] DF's Søren Krarup gik så vidt som at sammenligne tørklædet med et nazisymbol.^[5]

I et interview bragt i Politiken 20. april 2007 citeredes Abdol-Hamid for ikke at tage klart afstand fra dødsstraf. Hun afviste efterfølgende avisens udlægning og erklærede, at hun var imod dødsstraf. Uroen omkring hendes person fortsatte, da hun blev beskyldt for at udtale sig uklart om sine holdninger til homoseksuelle og forholdet mellem religion og politik.

Efter offentliggørelsen af Abdol-Hamids kandidatur oplevede Enhedslisten en nedgang i meningsmålingerne fra en vælgertilslutning på ca. 3% til under spærregrænsen på kun 1,6%.^[6] Abdol-Hamid mente selv, at den megen negative presseomtale af hende havde medvirket til denne udvikling. ^[7]

Asmaa Abdol-Hamid var oprindeligt opstillet som nr. 7 på Enhedslistens partiliste af partiets hovedbestyrelse, og trods modstand fra kredse i partiet, blev opstillingen støttet af et flertal ved partiets årsmøde 4. maj 2007. Pga. den megen kritik af Abdol-Hamids kandidatur valgte hovedbestyrelsen 11. oktober 2007 at indkalde til ekstraordinært årsmøde 17. november med henblik på at afholde urafstemning om hendes placering på partilisten. Men 24. oktober udskrev Anders Fogh Rasmussen folketingsvalg til afholdelse allerede 13. november, og partiet nåede således ikke at ændre opstillingen. Ved valget gik partiet to mandater tilbage men nåede dog over spærregrænsen. Abdol-Hamid opnåede ikke valg, men opnåede en 1. suppleant-plads i København.

[redigér] Syn på Irak-krigen

I juni 2007 gav Abdol-Hamid udtryk for støtte til modstanden mod udenlandske troppers tilstedeværelse i Irak i et interview i Socialistisk Arbejderavis. Her udtalte hun:

"Det er også nødvendigt, at vi støtter f.eks. irakernes kamp mod besætterne. Det er i alt for høj grad lykkes at stemple modstandsbevægelserne som terrorister. I bund og grund er de et udtrykt for almindelige menneskers rimelige ønske om at få et bedre liv"^[8]

D. 23. juli 2007 tog B.T. disse udtalelser op. Abdol-Hamid udtalte til B.T.:

"Jeg støtter den irakiske folkebevægelses kamp imod besættelsesmagten. Som alle andre har de ret til at leve i et land, hvor de selv bestemmer."^[9]

Der rejste sig en proteststorm i kølvandet på disse udtalelser, blandt andet under henvisning til, at de udenlandske soldater i Irak blandt andet er fra Danmark. Internt i Enhedslisten blev Abdol-Hamid kritiseret for at være for ukritisk i forhold til de konkrete grupper, som repræsenterer modstanden i Irak.^[10] Den konservative folketingskandidat Rasmus Jarlov anmeldte hende til politiet for overtrædelse af straffelovens §100 om landsforræderi.^[11]. Chefanklager hos Fyns Politi Jan Stick afviste dog at behandle sagen under henvisning til, at der er tale om en lovlig politisk meningstilkendegivelse.^[12]

[redigér] Syn på homoseksualitet

Op til valget i 2007 udtalte Abdol-Hamid generel støtte til homoseksuelles rettigheder. Det er uklart, om støtten inkluderer homoseksuelles ret til at blive gift i eksempelvis en kirke eller moske. Kendte homoseksuelle som Simon Emil Ammitzbøll har modtaget udmeldningen positivt ligesom foreningen Sabaah ^[13] modtog udmeldingen meget positivt mens bl.a. troende muslimske kredse har udtrykt en vis tvivl og kritik imod disse udmeldninger.

[redigér] Eksterne henvisninger

De følgende af Wikipedias søsterprojekter har yderligere information om Asmaa Abdol-Hamid:

Citater fra Wikiquote

Asmaas kanditatur ses af mange som et udtryk for ”halalhippie-ismen" da hun på centrale områder synes at have en behersket interesse i at arbejde for de politiske mærkesager i Enhedslisten – for nu at udtrykke det lidt diplomatisk (eksempelvis i forhold til homoseksuelles rettigheder: http://www.religion.dk/artikel/268861:--Asmaas-homosyn-haenger-ikke-sammen )