Dualisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dualisme betyder 'tvehed', og dermed underforstås ofte at der er tale om 'tvehedslære'. Dualisme er en fagterm indenfor filosofien.
[redigér] Dualisme inden for filosofi
I filosofi betegner dualisme det standpunkt, at verden kan inddeles i to forskellige sfærer, som er væsenforskellige, men som begge eksisterer og/eller er ligeværdige. Den mest almindelige brug af betegnelsen 'dualisme' er i sjæl-legeme diskussionen (se psykofysisk problem), hvor det står for det synspunkt at kroppen og sjælen er to fundamentalt forskellige substanser, der hver for sig er til. En anden dualisme, som ikke er helt identisk hermed, kan være imellem almenbegrebet og fænomenet (se universaliestriden, Platon).
Descartes er hyppigt kritiseret for at have grundfæstet en dualisme imellem sjælen (res cogitans) og tingen (res extensa). En tankegang, som senere tænkere har haft svært ved at slippe ud af.
[redigér] Dualisme i taoismen
I den østerlandske filosofi-tradition er taoismen et eksempel på en dualisme, som fortrinsvis er af værdimæssig (aksiologisk) og ikke værensmæssig (ontologisk) art. Verden er i taoismen således opdelt i ligeværdige momenter, der henholdvis kan kategoriseres som Yin og yang. Opdelingen er dog ikke reel, men skyldes kun vores utilstrækkelige erkendeevne: Yin og yang er i virkeligheden uadskillelige dele af et hele, som i sig selv ligger udenfor sprogets grænser.
[redigér] Se også
