Digtet om Gilgamesh
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Digtet om Gilgamesh eller Gilgamesh-eposet regnes for at være verdens første litterære storværk. Det er beretningen om kong Gilgamesh fra byen Uruk i Mesopotamien.
Eposet blev fundet i kong Assurbanipals store, kongelige bilbliotek i Ninive og stammer fra første halvdel af det 1. årtusinde. Det er skrevet med kileskrift på 12 lertavler og er baseret på en årtusinder lang mundtlig overlevering, der har givet den mange variationer. De ældste nedskrevne fortællinger om Gilgamesh er skrevet på sumerisk og stammer fra det sene tredje årtusind. Den endelige udgave, som vi kalder Gilgamesh-eposet, præsenterer en kanon, hvis forfatterskab kolofonen på værket selv tilskriver chefskriveren og varselspræsten Sin-leqe-unnini fra den kassitiske periode i Babylonien.
Eposet var på 3600 verslinjer og blev efter al sandsynlighed fremført for publikum med trommer og lyrer som "underlægningsmusik".
Der er fornylig blevet lavet en film om Gilgamesh, som er blevet populær i diverse mediesammenhænge. Han kan fx genses i filmen Batman og Robin, hvor han ledsager skurkinden Poison Ivy, som en noget uskøn, gryntende og muskelsvulmende person à la Frankensteins monster.
Assyriologerne Aage Westenholz og Ulla Koch har 1997 gjort eposet tilgængeligt på dansk i forlaget Spektrums serie Verdensreligionernes Hovedværker.
