Calcutta

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Udsigt over det centrale Kolkata fra Maidan.

Kolkata (tidligere Calcutta) er hovedstaden i den indiske stat West Bengal. Den ligger i det østlige Indien på den østlige bred af Hooghly-floden i nærheden af Bangladesh. Selve byen har en befolkning på 5 millioner, men hvis man inkluderer de ydre dele af byen samt forstader når man en befolkning på 14 millioner, hvilket gør den til den 3 største by i Indien.

Byen var indtil 1911 hovedstad under det britiske styre af Indien. Byen var tidligere centrum for uddannelse, videnskab, kultur og politik i landet, men Kolkata stagnerende efter uafhængigheden i 1947. Siden år 2000 er der dog kommet gang i økonomien. Ligesom andre storbyer i Indien lider Kolkata dog stadigt af problemer med urbaniseringen som f.eks. fattigdom, forurening og tæt trafik.

Med tilnavne som "Cultural Capital of India" (Indiens kulturelle hovedstad) og "City of Joy" (glædens by) har Kolkata været hjemsted for personligheder som Rabindranath Tagore, Ronald Ross, Subhash Chandra Bose, Moder Teresa, Satyajit Ray, Satyendra Nath Bose og Swami Vivekananda.

I nærheden af byen ligger Serampore, som er en tidligere dansk koloni.

[redigér] Navn

Navnene Kolkata og Calcutta var sandsynligvist baseret på Kalikata, navnet på en af de tre landsbyer (Kalikata, Sutanuti, Gobindapur), der var i området før briterne kom til.^[1] "Kalikata" er igen desuden en engelsk version af Kalikshetra ("Gudinden Kalis land"). Der eksisterer dog også andre teorier omkring navnets oprindelse. F.eks. var den oprindelige bosættelse efter sigende placeret i nærheden af en khal, som betyder kanal på bengali. Khal kan have været brugt som basis for navnet. West Bengals regering ændrede i 2001 det officielle navn fra Calcutta til Kolkata.

[redigér] Historie

Government House i kolonitidens Kolkata — da den var kendt som "City of Palaces".

Opdagelsen af det i omegnen liggende Chandraketugarh,^[2] et arkæologisk område, giver beviser for at området har været beboet i mere end to tusinde år.^[3] Byens dokumenterede historie begynder dog med ankomsten af Britisk Ostindisk Kompagni i 1690, da kompagniet samlede sine handelsforretninger i Bengalen. Job Charnock, en administrator ved kompagniet, der bosatte sig ved Sutanuti efter en invasion gennem kongedømmet Hijli, bliver traditionelt krediteret for at være byens grundlægger.

I 1699, færdiggjorde briterne byggeriet af Fort William, som blev brugt til at huse dets tropper og var deres base i regionen. Kolkata blev derefter hovedstad for den bengalske region. På grund af en lang række sammenstød med franske styrker begyndte briterne i 1756 at udvide deres militære installationer. Dette førte dog til protester fra lokalbefolkningen. Da briterne ikke reagerede på protesterne, angreb Nawabben af Bengalien Siraj-Ud-Daulah de britiske styrker og indtog Fort William. Det førte senere til det sorte hul i Calcutta, hvor 123 ud af 146 britiske fanger ifølge en af de overlevende døde. En styrke fra det Ostindiske Kompagni anført af Robert Clive genindtog byen året efter. Clive beskrev det som: one of the most wicked places in the Universe.^[4]

Kolkata blev udnævnt til hovedstad for Britisk Indien i 1772. En samtidig beskrivelse kalder byen the splendid sloth and languid debauchery of European society, når great men rode about in State coaches, with a dozen servants running before and behind them to bawl out their titles.^[4] Det var i løbet af denne periode at marskområder blev drænet og regeringsbygninger blev bygget langs Hooghly River. Richard Wellesley, der var Guvernør i perioden 1797-1805, var i høj grad ansvarlig for byens store vækst og den arkitektur, der betød at byen blev kaldt 'the City of Palaces'. Emily Eden (Guvernørens søster, som lagde navn til Eden Gardens), skrev i 1836 om Kolkata: "Depend upon it, Calcutta is the finest place in the world. I know there are towns with far larger and grander buildings; but then they are not half so clean, and new, and beautiful, as this bride-like city. I have been standing on the roof of the house the last half-hour for air, and, as it was midnight, had an opportunity of seeing all the gay company - returning from an entertainment at the government-house; and I assure you I never witnessed any thing that could compare with the splendour exhibited." ^[5]

Kolkatas havn i 1945. Den var en vigtig militær havn under 2. verdenskrig.

I begyndelse af det 19. århundrede var byen delt i to klart definerede dele, en britisk og en indisk, kendt som 'Black Town'. Selv for den tid blev fattigdommen i 'Black Town' betragtet som chokerende. Byen undergik høj vækst i industrien fra 1850’erne, specielt indenfor tekstil og jute. Dette betød at der blev fortaget massive investering i ting som jernbane og telegrafering af det britiske styre. Sammensmeltningen af britisk og indisk kultur betød at der fremkom en ny klasse af indiske byboere — Asiens første middelklasse — hvis medlemmer ofte var erhvervsmænd, læste aviser, var anglofile, og typisk tilhørte en af de øverste kaster i det hinduistiske samfund.^[6] Op gennem det 1800-tallet løftedes det generelle sociale og kulturelle niveau i det der kaldes den bengalske renæssance. Dette førte til at Surendranath Banerjea i 1883 organiserede en national konference — den første af sin slags i 1800-tallets Indien. Efterhånden blev Kolkata centrum for Indiens uafhængighedsbevægelse, specielt de mere revolutionære organisationer. Delingen af Bengalen i 1905 førte til optøjer og boykot af britiske varer, den såkaldte swadeshi bevægelse. Dette sammen med det faktum at byen var upraktisk placeret i det østlige hjørne af landet fik i 1911 briterne til at flytte hovedstaden til New Delhi. Under 2. verdenskrig blev byens havn bombet to gange af japanske styrker.^[7] Samtidigt blev fødevarer brugt til allierede tropper, hvilket betød at millioner sultede ihjel under hungersnøden i Bengalen i 1943.^[8] Krav om oprettelse af en muslimsk stat førte i 1946 til uroligheder og resulterede i mere end 2.000 døde.^[9] Indiens deling i 1947 førte også til vold og en større ændring i demografien, da et stort antal muslimer forlod Kolkata og flyttede til Østpakistan samtidigt med at tusindvis af hinduer kom den anden vej.^[10]

Igennem 1960'erne 1970'erne førte ting som manglende elektricitet, strejker og en voldelig Marxistisk/Maoistisk bevægelse — naxalitterne — til ødelæggelse af byens infrastruktur og en generel økonomisk stagnation. I 1971 brød der krig ud mellem Indien og Pakistan hvilket førte til at der kom tusindvis af flygtninge til byen og pressede byens infrastruktur endnu mere.^[11] I midten af 1980'erne overhalede Mumbai Kolkata på posten som Indiens folkerigeste by. Kolkata har været en stærk base for indisk kommunisme, da Vestbengalen har været ledet af det indiske kommunist parti i mere end 30 år, hvilket gør Vestbengalen til det sted i verden der har haft en demokratisk valgt kommunistisk regering i den længste periode.^[12][13] Byens økonomi begyndte i 1990'erne igen at udvikle sig i den rigtige retning efter liberaliseringen af den indiske økonomi. Siden 2000 har IT-industrien også været med til at få væksten til at stige, samtidigt med at industrien også udviklede sig i positiv retning. I 2001 besluttede statens regering at byens navn skulle ændres fra Calcutta til Kolkata.^[14]

[redigér] Geografi

Et radar billede af Kolkata, der viser den forskellige brug af jorden. Nord er mod det øverste venstre hjørne af billedet. Det centrale Kolkata er det lyseblå og orange område på højre side af floden i midten af billedet.

Kolkata ligger i det østlige Indien i Ganges Delta i en højde af 1,5 til 9 meter.^[15] Byen ligger spredt omkring River Hooghly i nord-sydlige retning. En stor del af byen var oprindeligt vådområde, som gennem årene er blev indvundet for at gøre plads til byen voksende befolkning. Sundarbans ligger mellem byen og Den Bengalske bugt, som ligger 154 km. mod syd.

[redigér] Klima

Kolkata har tropisk klima. Den gennemsnitlige årlige temperatur er 26,8 °C; månedlige gennemsnitstemperaturer svinger fra 19 °C til 30 °C. Sommeren er varm og med høj luftfugtighed med temperaturer der ofte overstiger 40 °C i maj og juni. Vinteren varer generelt kun omkring to en halv måned, med de laveste temperaturer omkring 12 °C – 14 °C i december og januar. Den højest målte temperatur er 43 °C og den laveste er 5 °C.^[16] I den tidlige sommer rammes byen ofte af en kraftig vind med efterfølgende torden og kraftig regn, der giver en vis aflastning for den høje luftfugtighed.^[17]

Monsunen, der rammer byen mellem juni og september, giver byen hovedparten af dets årlige regn, 1.582 mm. Den største mængde regn kommer i august (306 mm.).^[18] Byen får 2.528 timers solskin om året, men marts som den mest solrige måned.^[19] Forurening er en stor bekymring i Kolkata, og den er da også målt til at være værre end i andre indiske storbyer.^[20][21]

[redigér] Byens struktur

Selve Kolkata by, som bliver styret af Kolkata Municipal Corporation (KMC), er ikke specielt stort, da det kun dækker et område på 185 km². Hele Kolkata (Kolkata Metropolitan Area) dækker dog et større område, det stadigt vokser, på 1750 km². Området administreres af en række lokale styrer, inklusive 38 lokale kommuner. ^[22]

På den øst/vestlige dimension er byen forholdsvist smal og strækker sig kun over omkring 5–6 km.^[23] I nord/sydgående retning kan byen opdeles i en nordlig, central og sydlig del. Det nordlige Kolakta er den ældste del af byen med arkitektur fra 1800-tallet. Den sydlige bydel voksede hovedsageligt frem efter Indiens uafhængighed og huser byens overklasse kvarterer.

Det centrale Kolkata huser det centrale forretningsdistrikt omkring B. B. D. Bagh. Regeringsbygninger, hovedpostkontoret, højesteret og en lang række andre offentlige og private kontorer er også placeret i dette område. Maidan er et stort åbent område i midten af byen, hvor sportsaktiviteter og offentlige møder afholdes. En række virksomheder har desuden kontorer i området syd for Park Street, som dermed er blevet et sekundært centralt forretningsdistrikt.

[redigér] Økonomi

Et af Kolkatas markeder.

Kolkata er hovedbyen for forretningslivet i det østlige Indien og de nordøstlige stater. Byen er desuden hjemsted for Calcutta Stock Exchange — Indiens næststørste børs.^[24] Byen er også hjemsted for en stor militær og kommerciel havn, og den eneste by i region der har en international lufthavn. Byen var tidlige Indiens førende by og hovedstad, men var udsat for en konstant økonomisk nedtur efter Indiens uafhængighed på grund af ustabile politiske forhold og aggressive fagforeninger. Mellem 1960’erne og 1990’erne var der en stor flugt af kapital fra byen da mange fabrikker lukkede eller var ofre for nedskæringer. Manglen på kapital koblet med et fald i efterspørgslen på byen traditionelle produkter øgede byens økonomis dårlige tilstand. ^[25] Liberliseringen af den indiske økonomi i 1990’erne, samtidig med valget af en mere reformvenlig chefminister, Buddhadeb Bhattacharya, har resulteret i forbedringer for byens økonomi.

Indtil fornylig var fleksibel produktion normen i Kolkata, og den uformelle sektor dækkede mere end 40% af arbejdsstyrken.^[26] Statslige og føderale ansatte udgør en stor del af byen arbejdsstyrke. Byen har en stor befolkningsgruppe med lidt eller ingen uddannelse, samt både arbejdere og vidensarbejdere. Kolkatas økonomiske vækst i de seneste år kommer blandt andet fra IT-sektoren, som har oplevet vækstrater på 70% årligt — Dobbelt så meget som gennemsnittet på landsplan.^[27] I de seneste år har der desuden været en stigning i investeringer i bebyggelse med flere nye projekter.^[28] Kolkata er hjemsted for flere produktionscentre for flere store indiske selskaber med produkttyper fra elektronik til jute. Større virksomheder med hovedkvartet i Kolkata inkluderer bland andet ITC Limited, Bata India, Birla Corporation, Coal India Limited, Damodar Valley Corporation,United Bank of India, UCO Bank og Allahabad Bank Vijaya Bank. Det at regeringen i den seneste tid har ført en "Look East" politik, åbningen af Nathu La-passet i Sikkim som en grænseovergang med Kina, og den store interesse, der har været for at investere i Indien, har givet Kolkata en fordelagtig situation.

[redigér] Forsyningsvirksomheder og medier

"VSNL tower" hvorfra et af byen store telefonselskaber styres.

Kolkata Municipal Corporation pumper drikkevand fra Hooghly-floden, som dog renses, inden det pumpes ud til forbrugerne. Stort set alt kloakvandet føres ud i et område øst for byen, hvor man opfordrer folk til at drive landbrug for at skabe en naturlig rensning af vandet. ^[29] Dele af byen mangler dog stadig adgang til rent drikkevand og kloakering hvilket fører til afløbs metode der ikke er optimale for sundheden. ^[19] Elektricitet leveres af det private firma Calcutta Electric Supply Corporation (CESC) i bymidten og af West Bengal State Electricity Board i forstæderne. Tidligere var der store problemer med strømafbrydelser, men situationen er blevet forbedret i de senere år. Byen har 20 brandstationer (under West Bengal Fire Service), der tager sig af 7.500 brande og kald om hjælp per år.^[30]

Statsejede BSNL og private firmaer som Hutch, Airtel, Reliance Infocomm og Tata Indicom er de førende udbydere af mobiltelefondækning i byen. Mobildækningen er bred med udbud af både GSM og CDMA. Bredbånds internet pentrationen er steget stødt med BSNL, Tata Indicom, Airtel og Reliance som de primære udbydere.

Aviser på bengali som Anandabazar Patrika, Aajkaal, Bartaman, Sangbad Pratidin og Ganashakti udbydes i stort oplag. Regionalle og nationalle engelsksprogede aviser som The Telegraph, The Statesman, Asian Age, Hindustan Times og The Times of India sælges også i stort antal. Der udgives også blade som Desh, Sananda, Unish Kuri, Anandalok og Anandamela med længere mellemrum. Da byen er hjemsted for det største marked i det østlige Indien er der også et væsentligt oplag for finansielle aviser som Economic Times og Business Standard. Aviser på andre sprog som hindi, gujarati, oriya, urdu, punjabi og kinesisk er også populære hos en minoritet. Kolkata har otte FM radiostationer: AIR Kolkata (FM Rainbow & FM Gold), Radio Mirchi, Red FM, Aamar FM, Gyan Vani, Big FM og Power FM. Det statsejede tv-selskab Doordarshan udsender to gratis tv-kanaler, mens fire private firmaer tilbyder en lang række kanaler på forskellige sprog over kabelnettet.

[redigér] Transport

Busser, taxier, auto rickshaws og andre køretøjer i Kolkatas trafik

Offentlig transport udbydes af Kolkata suburban railway og Kolkata Metro samt sporvogne og busser. Transportnetwærket er stort og når ud i de yderste forstæder. Kolkatas Metro, der drives af Indian Railways, er den ældste undergrundsbane i Indien. Den løber parallelt med Hooghly-floden over en strækning på 16,45 km. fra Dum Dum i nord til Tollygunge i syd. Buser er den fortrukkede transportmåde og drives af både det offentlige og private opratører. Kolkata er Indien eneste tilbageværende by med sporvogne. De langsomme sporvogne kører dog kun i begrænsede dele af byen.

Andre former for betalt transport er de gule taxier, som hovedsageligt er af mærket Ambassadors. Derudover kører der også auto rickshaws på en række ruter. I visse dele af byen kan man desuden finde cykel rickshaws og rickshaws der trækkes af en mand på gåben. Privatejede køretøjer findes i mindre antal sammenlignet med andre indiske storbyer.^[31]

Byen har dog haft en stigning i antallet af registrerede køretøjer. Tallene for 2002 viste en stigning på 44% over en syv års periode.^[32] Mængden af veje i forhold til befolkningstætheden er kun 6% i Kolkata sammenlignet med 23% i Delhi og 17% i Mumbai, hvilket betyder at byen lider under store trafikale problemer.^[33] Metroen samt en række nye veje har dog hjulpet på traffikken.

Kolkata har to store langdistance togstationer, Howrah Station og Sealdah. Byen har hovedkvarteret for to divisioner af Indian Railways — Eastern Railway og South Eastern Railway.

Byens eneste lufthavn, Netaji Subhash Chandra Bose International Airport i Dum Dum i den nordlige del af byen, har både indenrigs- og udenrigsflyvninger. Kolkata har også en større havn. Kolkata Port Trust driver både havnen i Kolkata og Haldia. Der er en passagerrute til Port Blair på Andamanerne og Nicobarerne og godsrute til andre indiske byen samt til udlandet.

[redigér] Sport

Eden Gardens

Fodbold er den mest populære sportsgren i byen hvorfor byen også er en af Indiens vigtigste byer indenfor fodbold. Kolkata er hjemby for indiske topklubber som East Bengal Club, Mohammedan Sporting Club og Mohun Bagan Athletic Club. Ligesom i resten af Indien er cricket også en populær sport, og den spilles på åbne pladser og veje over hele byen. Kendte sportsstjerner fra Kolkata inkluderer den tidligere kaptajn for Indiens cricket landshold Sourav Ganguly samt den tidligere bronzevinder ved OL i tennis Leander Paes.

Kolkata er kendt for byens store stadiums. Eden Gardens er det ene af kun to cricketstadiums i verden med en kapacitet på mere end 100.000. Salt Lake Stadium er verdens tredjestørste fodboldstadion. Netaji Indoor Stadium er et air-konditioneret indendøresstadion, mens Calcutta Cricket and Football Club er den næstældste cricketklub i verden. Kolkata har tre 18-hullers golfbaner på Royal Calcutta Golf Club (den første golfklub i verden udenfor Storbritannien), Tollygunge Club og Fort William. Royal Calcutta Turf Club afholder ridekonkurrencer samt Polokampe. Calcutta South Club lægger baner til bade nationale samt internationale tennisturneringer, mens Calcutta Rowing Club afholder konkurrencer i roning.

[redigér] Referencer

[redigér] Referencer

[redigér] Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Calcutta