Bell test eksperimenter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Hvad handler artiklen om? Denne artikels indledning bør kort forklare, hvad artiklen handler om, jf. stilmanualen.

Indholdsfortegnelse 1 EPR-paradokset formuleres 2 EPR-paradokset laves som praktisk eksperiment 3 Freedman and Clauser, 1972 4 Alain Aspects gruppe, 1981-1982 5 Tittel and the Geneva group, 1998 6 Resultat: Bohr har ret 7 Konsekvenser 8 Kilder/referencer 8.1 Litteratur 8.2 Centrale afhandlinger 8.3 Andre kilder og referencer

[redigér] EPR-paradokset formuleres

Albert Einstein og Niels Bohr var uenige om forståelsen af kvantemekanikken. Denne uenighed blev formuleret præcist af Einstein i samarbejde med Boris Podolsky og Nathan Rosen i 1935 i form af det såkaldte Einstein-Podolsky-Rosen paradoks, forkortet EPR-paradokset. Dette blev sat på matematisk formel i 1964 af John Bell, heraf navnet Bells ulighed.

[redigér] EPR-paradokset laves som praktisk eksperiment

[redigér] Freedman and Clauser, 1972

...

[redigér] Alain Aspects gruppe, 1981-1982

I 1982 gennemførte Alain Aspect, i samarbejde med Jean Dalibard og Gérard Roger, en eksperimentiel test af Bells ulighed og dermed af EPR-paradokset. Deres forsøg er kendt som Aspect-forsøgene. I disse forsøg udsendtes to fotoner samtidig i hver sin retning, og deres polarisation (svingningsretning) måltes samtidigt i to adskilte polarisationsfiltre. Hvis Einstein havde ret, og Bells ulighed holdt, ville der være en bestemt grad af korrelation mellem de to partiklers polarisation.

[redigér] Tittel and the Geneva group, 1998

...

[redigér] Resultat: Bohr har ret

Forsøget viste imidlertid, at Bohr havde ret og at Bells ulighed ikke holdt. Det vil sige, at to sådanne partikler kan koordinere deres svingningsretning efter, at de er udsendt i hver sin retning med lysets hastighed, dvs. under forhold hvor det ikke er muligt at nogen form for signal kan nå fra den ene partikel til den anden. I et generelt perspektiv betyder det, at hvis et par partikler er koordinerede, så kan en ændring i tilstanden for den ene partikel øjeblikkeligt fremtvinge en tilsvarende ændring i tilstanden for den anden partikel - selv om de to er vilkårligt langt fra hinanden, f.eks. befinder sig på hver sin stjerne. ^{[1] [2]} Dette påviste fænomen kaldes for kvantefysisk sammenfiltring og Einstein kaldte det formodede fænomen for en Spooky kvantemekanisk forbindelse. ^[3]

[redigér] Konsekvenser

Kvantefysisk sammenfiltring har set ud som om, at de brød med vores forestillinger om årsag og virkning og fra ca. 1995-2005 eller længere, har der været mange diskussioner og praktiske eksperimenter, som skulle påvise eller afkræfte signaloverførsel med overlyshastighed via kvantefysisk sammenfiltring. Så Aspect-eksperimentets resultat lavede virkelig røre i det globale fysikermiljø og der er stadig mange ting der mangler at blive afklaret.

Aspect-forsøgene er derfor af fundamental betydning ikke blot for fysikken, men for menneskets forståelse af hvordan verden overhovedet er skruet sammen, dvs. for filosofien. Mange fysikere har forsøgt at forklare kvantefysisk sammenfiltring ud fra en deterministisk synsvinkel, for at ryde Bohrs kvantemekaniske sandsynligheder af vejen, men det har ikke villet. (en:Hidden variable theory) Så virkeligheden bygger stadig på klassisk uforklarlige fænomener og som tilsyneladende er ulogiske. Det er grunden til at man har vanskelighed ved at simulere fysiske eksperimenter med mange subatomare partikler. Som konsekvens foreslog Richard Feynman at simulere kvantemekaniske eksperimenter i kvantemekanikken selv - kvantecomputeren var født teoretisk.

Kvanteteleportation bygger også videre på resultatet af Alain Aspects eksperimenter. ^{[4] [5]}

[redigér] Kilder/referencer

[redigér] Litteratur

• En populær fremstilling på dansk kan læses i Tor Nørretranders (1985): Det Udelelige, Gyldendal.

[redigér] Centrale afhandlinger

• Experimental Realization of Einstein-Podolsky-Rosen-Bohm Gedankenexperiment: A New Violation of Bell's Inequalities, A. Aspect, P. Grangier, and G. Roger, Physical Review Letters, Vol. 49, Iss. 2, pp.91-94 (1982) DOI:10.1103/PhysRevLett.49.91
• Experimental Test of Bell's Inequalities Using Time-Varying Analyzers, A. Aspect, J. Dalibard and G. Roger, Physical Review Letters, Vol. 49, Iss. 25, pp. 1804-1807 (1982) DOI:10.1103/PhysRevLett.49.1804

[redigér] Andre kilder og referencer

1. ↑ Web archive mirror: New Scientist, 28 June 1997: "Light's spooky connections set distance record"
2. ↑ Physics Web, 17 Mar 2000, Quantum leap for entanglement Citat: "...Entanglement is one of the most mysterious and fundamental properties of quantum mechanics. When two or more particles are "entangled", the wavefunction describing them cannot be factorized into a product of single-particle wavefunctions. This means that a measurement on one particle will immediately influence the state of the other particles in the entangled system. A group of physicists in the US has now "entangled" four particles for the first time (Nature 404 256)..."
3. ↑ The Quantum World, EPR:- Spooky Connections (entanglement) Citat: "...Quantum theory upset Einstein because it gave him nothing better to grapple with than frustrating probabilities. In 1936, he got together with Boris Podolsky and Nathan Rosen to create the "EPR paradox". It's ironic that the spooky EPR connection has now been used in the lab to teleport photons, because the original reason for inventing the EPR paradox was to show that one of the implications of quantum theory was so unacceptable that it must be wrong or incomplete in some respect...."
4. ↑ December 10, 1997 Science fact: Scientists achieve 'Star Trek'-like feat Citat: "... If the notion of entanglement leaves your head spinning, don't feel bad. Zeilinger said he doesn't understand how it works either. "And you can quote me on that," he said. Prof. Anton Zeilinger..."
5. ↑ 16 June, 2004, BBC News: Teleportation breakthrough made Citat: "...What the teams at the University of Innsbruck and the US National Institute of Standards and Technology (Nist) did was teleport qubits [ kvantecomputer beregningsenhed] from one atom to another with the help of a third auxiliary atom...The teleportation took place in milliseconds and at the push of a button, the first time such a deterministic mechanism has been developed for the process...The landmark experiments are being viewed as a major advance in the quest to achieve ultra-fast computers, inside which teleportation could provide a form of invisible "quantum wiring"..."