Arnhem

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Arnhem

Arnhem er hovedstad i provinsen Gelderland i Nederland (eller Nederlandene som landet på dansk officielt hedder). Arnhems kommune har 143.000 indbyggere. På tysk kaldes Arnhem for det meste Arnheim.

Arnhem ligger ved Rhinen, på stedet nærmere betegnet som Nederrhin (Nederrijn). De første beboere byggede ikke byen lige ved flodens bred, men på et højere sted ved en bæk mod nord. Byen fik stadsrettighederne d. 13. juli 1233 fra grev Otto II af Gelre. I det 13. årh. havde Arnhem 2000 til 3000 indbyggere, der alle boede trygt indenfor stadsmurene, som i løbet af det 16.årh. tre gange blev udlagt, udvidet og forstærket. I det 19. årh. blev stadsmurene revet ned. Kun en port minder endnu om dens eksistens, den Sabelspoort.

Gelre's (som Gelderland dengang hed) hovedstad blev Arnhem i 1579, da provinsen tilsluttede sig Utrecht Unionen (de Unie van Utrecht). I 1585 tilsluttede Arnhem og provinsen Gelre sig Republikken af de Syv Forenede Nederlande.

Især i anden halvdel af det 19. årh. og efter 1950 voksede byen stærkt. I Anden Verdenskrig led byen dog en tung skæbne fordi den lå ved frontlinien i september 1944 under Operation Market Garden. Under det berømte og berøgtede Slag om Arnhem blev byen nærmest fuldstændig ødelagt. Indbyggerne måtte efter slaget forlade byen, mens tyskerne afspærrede den helt. Indbyggerne blev spredt for alle vinde og fik først lov til at vende tilbage et godt stykke efter befrielsen i maj 1945.

Da havde tyskerne i mellemtiden udplyndret byen totalt. Men Arnhem blev genopbygget i et højt tempo. Også i dag - i det første årti af det nye århundrede - findes der en travl bygge- og udvidelsesaktivitet. Således bygges f.eks. lige nu en ny stor hovedbanegård, som om få år skal kunne modtage hurtigtog på linien mellem Köln og Amsterdam. I nutiden er Arnhem en skøn by der lever af industri og tjenester, tillige med at staden er et vigtigt administrativt center.