Alfred Jodl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Alfred Josef Ferdinand Jodl (10. maj 1890 - 16. oktober 1946) var en tysk soldat og hærleder.

Han var søn af oberst Alfred Jodl og hustru Therese Baumgärtler. I 1910 blev den daværende 20-årig Jodl uddannet på Kadetskolen i München som artilleriofficer i den tyske hær.

I 1. Verdenskrig deltog han som artilleriofficer fra 1914-1916 på Vestfronten, her blev han såret to gange, og blev så for en kort tid sendt til Østfronten som stabsofficer fra 1917-1918.

I 1923 lærte han Adolf Hitler at kende, og det medførte, at han i 1935 blev udnævnt til chef for den nationale forsvarskommando, en post han forblev på indtil 2. Verdenskrigs udbrud i 1939.

I 1938 blev han personligt udnævnt til Adolf Hitlers nærmeste militære rådgiver og blev udnævnt til generalløjtnant senere samme år. Generalløjtnant Alfred Jodl og generalfeltmarskal Wilhelm Keitel var sammen to af de vigtigste tyske figurer under 2. Verdenskrig, da de styrede det meste af den tyske militærledelse.

I 1942 blev Jodl udnævnt til operationschef og i januar 1944 udnævnt til generaloberst.

7. maj 1945 underskrev Alfred Jodl Tysklands kapitulation, og dermed var resten op til De Allierede.

Under Nürnbergprocessen blev han kendt skyldig i de fire hovedpunkter:

• Forbrydelser mod freden.

• Deltagelse i sammensværgelse om at begå forbrydelser mod freden.

• Krigsforbrydelser.

• Forbrydelser mod menneskeheden.

Dommen blev henrettelse, hvilket skete d. 16. oktober 1946. Han blev 56 år.

Syv år senere, i 1953, erklærede en domstol i München, at Alfred Jodl ikke havde gjort sig skyldig i krigsforbrydelser, der kunne medføre dødsstraf i følge international lov. De Allierede nægtede dog at kommentere denne afgørelse.