Genitiv
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Genitiv (latin casus genetivus "oprindelsesfald") er en kasus, = ejefald.
Genitiv bruges ofte til at betegne ejerforhold i bred forstand. F.eks. mandens hat, hundens hale. Men i udgangspunktet er genitiv blot en kasus, der knytter to substantiver (evt. et substantiv og et adjektiv) sammen uden en bestemt betydning. Genitiv kan desuden i en del sprog, f.eks. tysk, latin og græsk, også bruges efter visse verber og visse præpositioner. (Det sidste har vi rester af på dansk efter præpositionen til: til lands, til fods, til hånde.)
I den latinske skolegrammatik har man identificeret disse former for genitiv:
- genetivus possesivus (ejergenitiv): mandens hat
- genetivus qualitatis (egenskabsgenitiv): "en første klasses forestilling"
- genetivus partitivus (delens genitiv): husets nederste etage
- genetivus subjectivus (subjektiv genitiv): Folketingets beslutning (svarer til subjekt) for det tilsvarende verbum)
- genetivus objectivus (objektiv genitiv): Cæsars drab = drabet på Cæsar (svarer til objekt) for det tilsvarende verbum)
- genetivus explicativus / definitivus (forklaringsgenitiv): en tre kilometers rejse =en rejse på tre kilometer
- genetivus auctoris ("forfattergenitiv"): denne bogs forfatter = forfatteren til denne bog
Possessive pronominer (ejestedord) bøjet i genitiv.
- 1ste person, ental — min, mit, mine
- 2den person, ental — din, dit, dine, Deres
- 3dje person, ental — hans, hendes, dens, dets, sin, sit, sine
- 1ste person, flertal — vores, vor, vort, vore
- 2den person, flertal — jeres, Deres
- 3dje person, flertal — deres
