Austrofascisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Austrofascisme er et begreb som ofte bruges for at beskrive det autoritære styre i Østrig mellem 1934 og indlemmelsen i Nazi-Tyskland i 1938. Det austrofascistiske regime var baseret på det nyetablerede statsbærende parti Fædrelandsfronten og højremilitsen Heimwehren ("Hjemmeværnet"). Lederne var Engelbert Dollfuss, og efter han var blevet dræbt, Kurt Schuschnigg, begge oprindelige fra det Christlichsoziale Partei, som hurtigt blev integreret i den nye austrofascistiske bevægelse.

Austrofascismen var delvis baseret på Mussolinis italienske fascisme og delvis på konservativ politisk katolicisme (gejstlig fascisme). Grundlaget var Christlichsoziale Partei sit Korneuburgprogram fra 1930, som gik ind for at afskaffe den demokratiske grundlov og det parlamentariske demokrati, og erstatte det med en autoritær stenderstat.

I marts 1933 begyndte Dollfuss gennemføringen af dette program, gennem undertrykkende tiltag mod Sozialdemokratische Arbeiterpartei (SDAP). noget som førte til opstanden i Wien i 1934. Efter at denne arbejderopstand var slået ned, og demokratiet helt afskaffet, fik landet en ny grundlov efter austrofascistiske princip, som galt frem til Anschluss i 1938.

Der er i eftertid blevet rejst kritik mod brugen af begrebet austrofascisme. Regimet omtalte imidlertid sig selv under denne betegnelse. Regimet satte politiske modstandere i koncentrationslejre kaldt Anhaltelager.

Österreichische Volkspartei (ÖVP), det største borgerlige parti i landet, er efterkommeren efter Christlichsoziale Partei som etablerede diktaturet. Portrættet af Dollfuss – manden som afskaffede parlamentarismen - hænger fortsat på ÖVP-kontoret i parlamentet.

Austrofascismen kan ses som et forsøg fra den reaktionære politiske katolicisme på at vende tilbage til tiden før ideerne fra den franske revolution, før demokratiet.