Amfora
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En amfora er en høj græsk vase med to hanke og spids bund. Var også et væskemål, da man brugte amforaer til transport af olivenolie og vin, inden man fik trætønder. Ordet amphora er Latin, afledt af det græske amphoreus (Αμφορέας) eller amphiphoreos, et sammensat ord, som består af amphi- ("på begge sider") + phoreios ("bærer") altså "dobbeltbærer".
Som et kuriosum kan nævnes, at franske arkæologer for nogle år siden fandt et antal amforaer med ubrudt forsegling. De var ca. 2000 år gamle, og spændingen var stor, da man åbnede én af dem for at smage på årgangsvinen. Imidlertid havde de kemiske processer i løbet af 2000 år nedbrudt alt, hvad der kunne give mindelser om det oprindelige indhold, så væsken smagte såmænd bare af vand.
Snabel-a @ var oprindeligt (i middelalderen) en forkortelse for amfora.
[redigér] Se også
De følgende af Wikipedias søsterprojekter har yderligere information om Amfora:
- Billeder og medier fra Commons