Karen Aabye

Allikas: Vikipeedia

Karen Lydia Aabye (19. september 1904 Kopenhaagen – 15. september 1982 Bagsværdi kihelkond) oli taani ajakirjanik ja kirjanik.

Kareni vanemad olid hulgikaupmees Rudolph Christian Frederik Aabye (1859–1927) ja Franciska Maren Christine Petersen (1874–1961).

Karen Aabye kasvas üles Kopenhaagenis ja käis Karen Kjæri koolis (Karen Kjærs Skole).

Aastal 1929 asus ta elama Prantsusmaale ning hakkas nädalalehe Skandinaver i Paris kaastööliseks. Aastal 1932 naasis ta Taani ning hakkas tööle väljaande Politikens Lytterblad toimetussekretärina. Aastatel 1936–1937 oli ta ajalehe Politiken korrespondent algul Londonis, hiljem Pariisis. Oma tihedat elamusterikast elu sõjaeelsel perioodil on ta kirjeldanud paljudes esseedes ja ajaleheartiklites.

Aastal 1937 asus ta tööle konkureeriva ajalehekontserni juures: kuni 1958. aastani oli ta ajalehe B.T. kaastööline ning hiljem kirjutas ajalehele Berlingske Tidende. Samal ajal hakkas ta kirjutama raamatuid.

Aabye esikromaan "Der er langt til Paris" (1939) jutustab taanlanna Elleni ja prantslase Pierre'i suhtest, mis ebaõnnestub suurte kultuurierinevuste tõttu.

Laia lugejaskonna võitis ta muuhulgas perekonnasaagaga "Det skete ved Kisum Bakke" (1942), "Fruen til Kejsergaarden" (1943) ja "Vi, der elsker Livet" (1944). Nende raamatute tegevus toimub 19. sajandi keskpaigas.

Romaan "Vi skal snart hjem" (1946) räägib Saksa okupatsiooni aegsetest taani pagulastest Rootsis ja nende koduigatsusest.

Aastatel 1950–1954 ilmus romaanipentaloogia "Martine", "Min søn Janus", "Brænd dine skibe", "Det gyldne land" ja "Den røde dalom". See jutustab Martinest ja tema pojast Janusest, kes pärast oma ema surma otsib õnne Kanadas. Sündmustik leiab aset 19. sajandi keskel. Teost iseloomustab tundlik sisseelamine tegelaste siseellu.

Karen Aabye on kirjutanud ka biograafilisi romaane, näiteks "Grevinden af Bagsværd" (1958 ja Min bedstemor er jomfru (1965). Need kaks romaani on olnud eeskujuks Jane Aamundile.

Aabye ilukirjanduslikud teosed on kirjutatud peamiselt naise vaatepunktist. Tema naiskujud on tugevad, väga elujanulised ja tahtejõulised.

Karen Aabye on kirjutanud haaravaid, seikluslikke ja humoorikaid reisikirju. Tuntuimad reisikirjad on "Dejligt at Amerika ikke ligger langt herfra" (1949; pealkiri ühe Hans Christian Anderseni luuletuse järgi) ja "Irland – min tossede ø" (1963).

Esseedekogus "Fra mit skovhus" (1968) on kirjeldatud Taani loodust Frank Jægeri 1950. aastate Langelandi-kirjeldustele sarnases maneeris.

Aastatel 1946–1950 oli Karen Aabye Taani Kirjanike Liidu (Dansk Forfatterforening) juhatuse liige.

[redigeeri] Raamatud ja esseed

Der er langt til Paris (Pariisi on pikk maa), Nyt Nordisk Forlag, 1939, 1–2; Fremads Folkebibliotek, 1952, 1–2.
En kvinde har alt: roman (Ühel naisel on kõik: romaan), Nyt Nordisk Forlag, 1940; [Forlaget Teknico]], 1944.
Vi skal ikke ha' penge tilbage! (Me ei saa raha tagasi!), Nyt Nordisk Forlag, 1941], 1–2.
Det skete ved Kisum Bakke (Det skete ved Kisum Bakke, nr 1; See juhtus Kisum Bakkega), Nyt Nordisk Forlag; 1942 (1), 1943 (2), 1944 (3), 1949 (5); Fremads Folkebibliotek, 80, 1960;

Borgen, Nyt Dansk Litteraturselskab (MagnaPrintSerien, 3), 1971; Borgen, 1975; Borgen, Nyt Dansk Litteraturselskab, 1989

Fruen til Kejsergården (Kejsergårdeni proua; "Det skete ved Kisum Bakke, nr 2);

Nyt Nordisk Forlag, 1943 (1–2), 1944 (3), 1949 (5); Fremads Folkebibliotek, 84, 1960; Borgen, Nyt Dansk Litteraturselskab (MagnaPrintSerien, 10), 2 köidet, 1972; Borgen, 1975; Borgen, Nyt Dansk Litteraturselskab, 1989.

Vi, der elsker livet: roman (Meie, kes me armastame elu: romaan; Det skete ved Kisum Bakke, nr. 3), Nyt Nordisk Forlag, 1944 (1–2), 1945 (3), 1949; Fremads Folkebibliotek, 98, 1962;

Borgen, Nyt Dansk Litteraturselskab (MagnaPrintSerien, 11), 2 köidet, 1972; Borgen, 1975; Borgen, Nyt Dansk Litteraturselskab, 1989

Jupiter glemmer aldrig (Jupiter ei unusta kunagi), Nyt Nordisk Forlag, 1945 (1–3);

Fremads Folkebibliotek, 33, 1955

Vi skal snart hjem (Me saame varsti koju), 1946
Flugten til Sverige (Põgenemine Rootsi), 1947
Kvinde, gå mod solen: roman (Naine, mine päikesele vastu), Nyt Nordisk Forlag, 1947 (1), 1948 (3), 'Hus og Hjem's Forlag, 1964
Det skulle nok gaa (essee raamatus "Kvinder ser i Tidens Spejl", 1947)
Glimt fra Livet uden for Murene (essee raamatus "Danmark under besættelsen", kolmas köide, Westermann, 1947
Branden i Magasin du Monde (Tulekahju Magasin du Monde'is), Nyt Nordisk Forlag, 1948
Dejligt at Amerika ikke ligger langt herfra (Tore, et Ameerika pole siit kaugel),

Hasselbalch, 1949

Martine (Martine, nr 1), Hasselbalch, 1950 (1), 1954 (4), uustrükk 1966; Borgen, uustrükk 1973; Borgen, Nyt Dansk Litteraturselskab, 1989
Ferie i himlen (Vaheaeg taevas), Wangel, 1951
Min søn Janus (Minu poeg Janus; Martine, nr 2),

Hasselbalch, 1951; Borgen, 2. trükk, 1973

Brænd dine skibe (Põleta oma laevad; Martine, nr 3), Hasselbalch, 1952; Borgen, uustrükk, 1973
Grønt er mit hjerte (Roheline on minu süda),

Hasselbalch, 1953

Det gyldne land (Kuldne maa; Martine, nr 4),

Hasselbalch, 1953; Borgen, uustrükk, 1973

Den røde dal (Punane org; Martine, nr 5),

Hasselbalch, 1954; Borgen, uustrükk, 1973

Skibet er ladet med, Hasselbalch, 1954
Italiensk romance (Itaalia romanss), Hasselbalch, 1955
Den første ørkenbrand (Esimene kõrbekuumus), novell raamatus "Nye danske eventyr", Erichsen, 1955
Lille gule sky (Kollane pilveke), Hasselbalch, 1957
Grevinden af Bagsværd (Bagsværdi krahvinna),

Hasselbalch, 1958; Borgen, 2. trükk, 1973, 3. trükk (1991) (1), 1997 (3); Nyt Dansk Litteraturselskab (MagnaPrintSerien, 396), 1997

Vi kan sagtens (Me saame kindlasti), Hasselbalch, 1958; Fremads Folkebibliotek, 170, uustrükk, 1969
"Iwan", Grafisk Forlag, 1959
"Vi er så unge" (Me oleme nii noored), Hasselbalch, 1961
"Irland - min tossede ø", Hasselbalch, 1963
"Min bedstemor er jomfru" (Minu võõrasema on preili; Min bedstemor er jomfru, nr 1), Hasselbalch, 1965
Pesten går i rødt, jomfru Dorthe (Min bedstemor er jomfru, nr 2), Hasselbalch, 1966
Ursula (Min bedstemor er jomfru, nr 3),

Hasselbalch, 1967

Fra mit skovhus (Minu metsamajast; esseed): Anemonen (Ülane); Jeg tror (Ma usun); Hun blev urkvinden (Temast sai ürgnaine); Vinduer (Aknad); På en bænk i solen (Pingil päikese käes); Det nytteløse (See, mis on kasutu); Hun kastede med kedler (Naine pildus padasid); Blomsterfesten i Genzano (Lillepidu Genzanos); Gi Martensen; Mødet med rålammene; Tågernes hav (Udude meri); Er fru Gøg en plattenslager? (Kas proua Gøg on petis?); I bryggerset; Ved foden af en brudeseng; Med hyldens hvide både gennem natten; Min bondehave; Et rigtigt sølvbryllup (Tõeline hõbepulm); Den vordene moder; Hvad en stald kan bruges til; Sneglen (Tigu); Der rejser sig en vulkan (Vulkaan kerkib); Til barselgilde; Holder De af stokroser?; Stormen; Valmuernes via dolorosa; Til the hos amtmandinden; En flyver kom; Dagen derpå; Mette har kælvet; Hjemad i mørket; Ole; Skulpturer i en strimmel fortov; Min arne og min ild; Billedet; At rise granerne af; Nu ringes julen ind; Allestedsnærværende; Spor omkring huset; Med en vintergæk; Opvækkelse; Lyset; Jeg ved en muserede; I båden på træernes hav; Hinsides sol og måne; Sankt Peters nøgler; Snogenes fest;; Hasselbalch, 1968
"Constance", Borgen, 1972
Grønne horisonter (Rohelised horisondid), Borgen, 1973; Nyt Dansk Litteraturselskab (MagnaPrintSerien, 364), 1994
Ørnens rede (Kotka pesa), Borgen, 1974
Mange slags syngende kærlighed (Mitmesugune laulev armastus), luuletus raamatus ""Ny litteratur for niende"", Gyldendal, 1979, 1980
Da jeg så Robert (Kui ma nägin Robertit), novell raamatus "Ny litteratur for tiende", Gyldendal, 1979, 1980
Loomad, kellega minu tee on ristunud, Wøldike, 1980
Det skete ved Kisumbakke; Fruen til Kejsergården; Vi, der elsker livet" (See juhtus Kisumbakkega, Kejsergårdeni proua, Meie, kes me armastame elu; Det skete ved Kisumbakke, nr 1-3),