Norsk brunost
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Brunost en fællesbetegnelse for oste som har en brunlig farve og som laves af vallen fra gede- eller komælk. Kaldes i Danmark også myseost (myse er norsk for valle) og gedeost (også selvom der ikke er gedemælk i ).
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Beskrivelse
Egentlig er brunosten ikke en ost, fordi den er lavet af valle og ikke ostemasse, som de gule oste er lavet af. Brunosten er halvfast og har smagsnuanser af chokolade og karamel. Smagen er ofte både kraftig, skarp og sød. I Danmark er Gudbrandsdalsosten nok den mest kendte og kan købes i større danske supermarkeder og hos ostehandlere. I Sverige er ostetypen kendt som mesost.
For mange nordmænd er brunost også et nationalkulturelt ikon. Hos Den norske Sømandsmision har brunosten været et fast indslag på vaflerne i alle sømandskirkerne rundt omkring i verden. Omkring 30 % af al ost, som spises i Norge, er brunost.
[redigér] Produktion
Man laver brunost ved at tilsætte mælk og fløde til vallen. Denne blanding bliver kogt forsigtigt i flere timer så vandet fordamper. Valle indeholder meget mælkesukker, dette karameliserer delvis under produktionen og giver osten den typiske farve. De fleste brunoste laves af en blanding af komælk og gedemælk, og nogle varianter laves kun på en af delene.
[redigér] Anvendelse
Osten skæres med en fast ostehøvl og er mest brugt som pålæg på brødskiver, men kan også bruges i sovs, ofte sammen med enebær. En specialitet er norske vafler med blåbærsyltetøj, "rømme" som er en norsk cremefraiche og en skive brunost.
[redigér] Historie
Traditionelt blev vallen kogt på gårdene i jerngryder, og derfor blev brunost også en vigtig jernkilde i den norske kost. Ifølge Norsk Lægeforening svarede det til 16 mg jern pr. 100 g brunost. Med den moderne produktions brug af aluminiums- og stålkar faldt jernindholdet til under 0,5 mg jern pr. 100 gram. For igen at øge befolkningens jerntilskud blev der fra 1944 tilsat jern i brunosten som forebyggende medicin. Denne praksis varede frem til den 1. september 2001, da det norske Statens næringsmiddeltilsyn besluttede, at det ikke længere var nødvendigt.
[redigér] Se også
- Gedeost
[redigér] Litteratur
- Espelund, Arne. Brunosten, historien til et godt næringsemne gjennom 300 år. Trondheim: Arketype forlag, 1998. Med faksimile av Evenstads «Om Brug af Myse og dens indkogning til Myssmør» (Stor-Elvdal/København, 1805) ISBN 82-992430-2-5
