Nordens historie
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nordens historie er den fælles historie i de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Ålandsøerne (tilhører Finland) samt Færøerne og Grønland (tilhører Danmark).
Under vikingetiden og den tidligere middelalder betegnedes Norden eller Nordlandene som de nordgermanske stammers område, det vil sige Sverige, Norge, Danmark og Island, men ikke Finland. I dette område talte man et fælles sprog og havde en fælles kultur.
De nordiske lande har meget til fælles, og gennem århundreder er de nordiske samfund langsomt blevet bygget op så de ligner hinanden og på mange måder adskiller sig fra de øvrige lande i Europa. Man bruger ofte begrebet »den nordiske model« som betegnelse for det samfundssystem der findes i de nordiske lande. Den fælles historie, sprogfællesskabet og den fælles kulturarv er en del af fundamentet for den nordiske identitet og dermed det nordiske samarbejde. Flertallet i Finland har ikke "skandinavisk" som modersmål, men landet har alligevel kulturelle og historiske bånd med det øvrige Norden og i særlig grad med Sverige.
Færøerne, Island og Grønlands tilknytning til Nordlandene begyndte under vikingetiden og i den tidlige middelaldet blev de første nordiske riger grundlagt.
I en del af middelaldertiden var Norden forenet under den danske krone gennem den såkaldte Kalmarunionen (officielt1397-1524). Unionen ophørte da Sverige udtrådte i 1521. Norge fortsatte derimod med at være en del af Danmark til 1814 da landet indgik en tvunget personalunion med Sverige. De nordatlantiske øer, som oprindelig var norske, fortsatte med at tilhøre Danmark. Norge blev selvstændig 1905, Finland 1917 Island i 1944.
Som en vigtig del af det nutidige nordiske samarbejde grundlagdes Nordisk Råd 1952 og i 1954 Den nordiske pasunion. 1962 var Helsingforsaftalen et vigtigt led i udbygningen af det nordiske samarbejde. Nordisk Ministerråd grundlægges 1971
Både af historiske og geopolitiske årsager har de nordiske lande valgt at samarbejde med resten af verden på forskellige måder både politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Fremover vil den politiske dagsorden i de nordiske lande og især samarbejdet med nabolandene omkring Østersøen bære præg af EU- udvidelsen i 2004 hvor de baltiske lande og Polen blev optaget i det formelle europæiske samarbejde.
De nordiske landes forhold til EU er ret forskelligt. Danmark, Finland og Sverige er medlemmer af EU , mens både Island og Norge har valgt at deltage i EU's indre marked gennem EØS - aftalen. Færøerne og Grønland har valgt at stå helt uden for EU, men har fået særlige ordninger der giver dem adgang til EU's marked. Kun Finland har inført Euroen. Åland er med i EU , men dets stilling reguleres i en protokol i tilslutning til Finlands aftale med EU . Ålandsøerne er for eksempel ikke med i den europæiske toldunion.
