Noldor
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Noldor (også kaldet Noldo-elvere) er et folkeslag af elvere fra fantasy-romanen Silmarillion af den engelske forfatter J.R.R. Tolkien, men omtales også i romanen Ringenes Herre af samme forfatter. Noldor var en af de tre ætter af Eldar. Ordet er Quenya og betyder "de vidende".
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Noldorne i Tolkiens værker
Noldorne, deres historie og handlinger, går som en rød tråd igennem Silmarillion og Ringenes Herre. Fëanor var en Noldo og hans handlinger dannede grundlaget for meget af handlingen i Silmarillion. I Ringenes Herre finder vi Galadriel der er datter af Fëanors halvbror Finarfin, men de magiske ringe er også nært knyttet til Noldornes historie. Bortset fra Herskerringen selv er både elvernes 3 ringe, dværgenes 7 ringe og menneskenes 9 ringe smedet af Noldo-elveren Celebrimbor, en sønnesøn af Fëanor. Celebrimbors fremstilling af de magiske ringe svarer på mange måder til Fëanors fremstilling af Silmarillerne, og ligesom Silmarillerne lægger titel til og er med til at definere handlingen i Silmarillion så lægger de magiske tinge titel til og er med til at definere handlingen i Ringenes Herre.
[redigér] Noldorne i Midgård
Efter Melkors tyveri af Silmarillerne (se Fëanor) drog de fleste Noldor til Midgård for at hjælpe Fëanor med at erobre Silmarillerne tilbage og hævne drabet på deres stor-konge Finwë. Nogle, bl.a. Finarfins hus blev tilbage i Aman og kom kun undtagelsesvis deres frænder i Midgård til hjælp. Noldorne der tog til Midgård blev lyst i band, og derefter var der reelt 2 stor-konger. Den rette stor-konge i Aman, der dog ikke havde nogen kontakt med Noldorne i Midgår. Derfor fandtes også en "konge af alle Noldor i Midgård".
Efter Fingolfins død blev noldornes stor-konge i Aman Finwës 3. søn Finarfin, mens noldo-kongen i Midgård blev Fingolfins søn Fingon.
[redigér] Noldornes konger
Noldorne var organiseret i huse under en fælles storkonge. (Tallene i parentes angiver generation)
- Finwë (1) var den første Noldo-storkonge. Han var far til Fëanor, Fingolfin og Finarfin og dermed forfader til praktisk taget alle Noldo-konger. Han blev myrdet af Melkor i dennes forsøg på at bemægtige sig Silmarillerne.
- Fëanor (2) blev den 2. Noldo-storkonge. Han havde 7 sønner. Han døde efter en kamp mod Melkor hvor han havde forsøgt at generobre Silmarillerne fra Melkor.
- Fingolfin (2) blev stor-konge efter Fëanors død. Han blev dræbt af Melkor i den pludselig flammes slag i 1. alder.
- Finarfin (2) blev stor-konge efter Fingolfins død. Han forblev i Aman, men kom sine brødre i Midgård til hjælp i det store slag hvor Melkor blev besejret. Fingon, Fingolfins søn Fingon, blev konge for Noldorne i Midgård.
[redigér] Storkonger i Midgård
- Fingon (3) blev dræbt i de tusinde tårers slag i 1. alder og herefter blev Fingolfins 2. søn Turgon konge for Noldorne i Midgård.
- Turgon (3) blev dræbt i kamp i 1. alder mens han forsvarede sin fæstning Gondolin. Herefter blev Gil-galad, søn af Fingon, konge for Noldorne i Midgård.
- Gil-galad (4) blev dræbt i kamp med Sauron i slutningen af 2. alder.
- Finrod (3), søn af Finarfin blev ikke i Aman med sin far men drog med Fëanor-sønnerne og Fingolfin til Midgård; kæmpede og døde med dem. Han blev aldrig konge af Noldorne i Midgård, men var en vigtigt og anset konge af sit hus.
- Galadriel (3), datter af Finarfin, var dronning af Noldorne i Midgård i 3. alder. Imidlertid havde denne titel nu ingen betydning da der næsten ingen Noldor var tilbage, og Elrond af kløvedal - der nedstammede fra Turgon - blev anset for alle Eldars konge i Midgård i 3. alder.
 |
Stub Denne artikel om en historie eller noget fiktivt er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
