Monstrans
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En monstrans er en liturgisk beholder, fortrinsvis i ædelt metal, som i den romersk-katolske kirke benyttes til at fremvise den indviede hostie, d.v.s. oblaterne for menigheden, således den kan tilbedes af denne. Monstransen anvendtes første gang ved Kristi legemsfest i år 1264. Monstransen har fod og skaft som en alterkalk, og på skaftet hviler en plade, som igen bærer selve monstranshuset. Huset har glasvægge, alternativt udført i bjergkrystal, så man kan se ind i det. I husets midte er anbragt en bøjle af halvmånefacon, hvori hostien kan klemmes fast. Øverst afsluttes m onstranshuset af et tag, der kan være udformet som et helt tempel. Monstransen opbevares i kirken i et særligt gemme, der også kaldes monstranshuset. I Danmark forsvandt montranserne fra kirkerne ved reformationen.