Marlon Brando
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Marlon Brando (3. april 1924 - 1. juli 2004) var amerikansk skuespiller. Hans skuespil sammen med hans offentlige profil som en outsider i forhold til Hollywood i de tidlige 1950'ere, havde en væsentlig indflydelse på en hel generation af skuespillere som James Dean og Paul Newman. En senere filmstjerne som Robert De Niro blev også stærk inspireret af Marlon Brando.
Marlon Brando voksede op i Omaha, Nebraska i USA.
Den 28. marts 1973 nægtede han at modtage en Oscar i protest mod USA's opførsel over for det indianske folk og især mod Hollywood-filmindustriens ideologiske fremstilling af konflikten mellem den oprindelige indianske befolkning og de europæiske indvandrere, som erobrede landet.
Brando kæmpede i en lang årrække en offentlig kamp for den indianske befolknings vilkår og rettigheder, men også for de sorte amerikaneres borgerrettigheder, og han marcherede sammen med Martin Luther King og aktionerede til fordel for fængslede aktivister fra De Sorte Pantere.
I august 1963 deltog Brando i en March til Washington sammen med blandt andre Harry Belafonte, James Garner, Burt Lancaster og Sidney Poitier. Brando deltog også sammen med Paul Newman i "the freedom rides".
Han var gift 3 gange og havde bl.a. børnene Christian Brando og Cheyenne Brando.
[redigér] Udvalgt filmografi
- The Score (2001)
- Don Juan DeMarco (1995)
- The Freshman (1990)
- Dommedag nu (1979)
- Superman (film) (1978)
- The Godfather (1972)