Knabstrupper
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Knabstrupperen er en meget fornem dansk hesterace der i dag næsten er forsvundet i dens oprindelige skikkelse. Major V. Lunn fremavlede racen på sin herregård, Knabstrup, på Vestsjælland i begyndelsen af det 19. århundrede.
Knabstrupperen baserer sig i høj grad på Frederiksborgeren, af hvilken major Lunn hentede materiale fra de kongelige stalde, på det dengang berømte Løvenborg stutteri og andre steder. I avlen indgik i 1812 den såkaldte Flæbehoppe, som var kommet til Danmark med de spanske tropper og siden var endt hos en slagter Flæbe i Holbæk.
Den var, hvad man kalder zobelfuks, hvilket vil sige, at hårene er metalskinnende med grønligt skær. Hoppen havde hvid hale og manke, og rundt om på kroppen - ikke mindst på krydset - havde den små runde, hvide og rødbrune pletter. Den var en meget hurtig og dertil udholdende hest.
Først krydsedes Flæbehoppen med en gul Frederiksborghingst fra Løvenborg og siden med en forædlet jysk hest, og den blev ved dem stammor til Knabstrupperne. Det er ret store, kraftige kombinerede ride-, og køreheste, der er dels skimlede, dels spættede.
Knabstrupperen arvede Flæbehoppens hurtighed og udholdenhed, og den kan opvise meget stærke hove, fremragende sted- og orienteringssans samt et roligt og godt temperament.
Denne prægtige, ofte smukke hesteraces bevarelse i dens oprindelige form kan kun ske gennem et omhyggeligt tilrettelagt avlsarbejde, for der er kun få eksemplarer tilbage af den gamle kørehestetype. Af moderne lette rideheste findes mange.
[redigér] Knapstruppere i populærlitteraturen
I Astrid Lindgrens bøger om Pippi Langstrømpe har Pippi en plettet hest uden navn som hun kalder lilla gubben (lille fyr). De fleste børn genkender umiddelbart en knapstrupper som en "Pippi Langstrømpe-hest".
