Keld Albrechtsen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel er forældet Se artiklens diskussionsside. |
Keld Albrechtsen (f. 16. november 1952 i Århus), cand.scient.pol., medlem af Folketinget for Enhedslisten.
Midlertidigt medlem for Fyns Amtskreds for partiet Venstresocialisterne 1. november - 19. december 1980 og 8. oktober - 7. december 1981 og for Nordjyllands Amtskreds 14. januar - 22. februar 1982. Folketingsmedlem for Østre Storkreds for Venstresocialisterne 10. januar 1984 - 7. september 1987. Folketingsmedlem for Århus Amtskreds for Enhedslisten fra 21. september 1994.
Søn af økonomichef Kurt Albrechtsen og lærer Dorete Albrechtsen.
Student fra Vejle Gymnasium 1971. Aarhus Universitet 1971-1983, cand.scient.pol.
Medlem af Århus Amtsråd 1978-84. Medlem af bestyrelsen for Enhedslisten - De Rød-Grønne fra 1989-94. Formand for Brabrand Boligforening fra 1993-1997.
Medforfatter af »Danmark og Nordsøen« bind 3: »Forurening«, 1980, »Efter raket-aftalerne: Farvel til våbnene«, 1987, og »Håbefulde visioner - Nødvendige brud«, 1988. Desuden bidragyder til antologien »EU´s udenrigs- og sikkerhedspolitik«, 1998.
Kandidat for Venstresocialisterne i Odense Syd-kredsen fra 1979, i Aalborg Øst-kredsen fra 1981, i Nørrebro- og Bispeengkredsene fra 1983 og i Århus Øst-kredsen fra 1987. Kandidat for Enhedslisten i Århus Øst-kredsen fra 1989-2002.
[redigér] Kilder:
- Folketinget.dk, Dato: 11. juni 2003