Kate Bush
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kate Bush, født Catherine Bush den 30. juli 1958 i Bexleyheath, Kent - nu del af London, er en britisk sangerinde, sangskriver og producer, som siden sin overraskende debut i 1978 med sangen Wuthering Heights har samlet en stor og beundrende fanskare.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Biografi
Kate Bush kom fra en musikalsk begavet familie. Hendes mor var tidligere irsk folkedanser, hendes far var en talentfuld pianist, hendes ene bror var instrumentmager, hendes anden bror var digter og fotograf og begge brødre var aktive i den lokale folkemusikscene. Som barn lærte Kate Bush klaver og violin og spillede orgel i laden bagved forældrenes hus. Og som teenager var hun begyndt at skrive sine egen sange. En ven af familien Ricky Hopper hørte hendes sange og præsenterede hende for guitaristen i Pink Floyd, Dave Gilmour. Gilmour sørgede for, Kate Bush som 15-årig fik indspillet en demo, der blev produceret af hans ven Andrew Powell, der senere blev producer på Kate Bushs første to albums. Dave Gilmour hjalp også med til, at hun som 16-årig fik en pladekontrakt hos EMI. De næste to år fortsatte hun med skolen og forberedte sig som kunstner. Hun studerede dans, mimekunst og vokalteknik og fortsatte med at skrive sange. Hun sang også i et band kaldet The KT Bush band bestående af blandt andet hende selv, hendes bror Paddy og hendes daværende kæreste Del Palmer. I 1977 begyndte hun at indspille sit første album.
I 1978 udsendte hun sin første single Wuthering Heights baseret på Emily Bronte bog af samme navn. Wuthering Heights gik nummer 1 på single-hitlisten og gjorde den 19-årige Kate Bush til stjerne. Hun var den første kvindelige artist, de ropnåede en førsteplads med en sang, hun selv havde skrevet. Hendes debutalbum The Kick Inside, der bestod af materiale hun havde skrevet siden 15-årsalderen, nåede nummer 3 på albumhitlisten og solgte over 3 milloner eksemplarer i Storbritannien alene. Hendes andet album Lionheart nåede nummer 6 på albumhitlisten, men fik ikke så god en modtagelse hos hverken kritikere eller publikum som hendes debut.
I 1979 tog Kate Bush på, hvad der skulle blive hendes første og sidste turne. Koncerterne inkluderede 17 kostumeskift, dans og komplicerede lysshows. Til koncerterne blev Kate Bush den første sanger nogensinde, der optrådte med en trådløs mikrofon i et headset, med undtagelse af det svenske band Spotnick der havde eksperimenteret med teknikken i starten af 60'erne. Turneen var både udmattende for Kate Bush og en finaciel katastrofe. Siden da har hun kun optrådt live meget kortvarigt i forskellige sammenhænge, mest velgørenhedskoncerter.
I 1980 udkom singlen Babooshka, der nåede nummer 5 på singlehitlisten og albummet Never for Ever gik nummer 1 på albumhitlisten. Det var det første album, hvor Kate Bush selv var med som producer, et skridt i retningen af kunstnerisk uafhængighed.
I 1982 udkom albummet The Dreaming, der nåede nummer 3 på albumhitlisten. På samme tid gjorde Kate Bush sig mere uafhængig af EMI ved at indrette pladestudie derhjemme.
I 1985 udkom Running Up That Hill som blev hendes næstbedstsælgende single nogensinde. Det efterfølgende album Hounds of Love gik direkte nummer 1 og blev siddende i 3 måneder. Running Up That Hill gav også Kate Bush et gennembrud i Amerika, hvor den gik top 30 på Billboard-listen.
I 1987 udkom opsamlingsabummet The Whole Story, med ny-indspillede vokaler på Wuthering Heights. Med på The Whole Story var også singlen Experiment IV, med en science-fiction-inspireret tekst.
I 1989 udkom The Sensual World der gik nummer to på albumhitlisten.
I 1993 udkom albummet The Red Shoes, hvor blandt andet Prince og Eric Clapton gæsteoptrådte.
Så fulgte en musikalsk pause på 12 år, hvor Kate Bush blandt andet blev mor til en søn, Albert, inden hun i 2005 brød tavsheden med singlen KIng of the Mountain, en sang med referencer til både Elvis Presley og Orson Wells-filmen Citizen Kane. Singlen nåede nummer 4 på singlehitlisten. Derefter fulgte dobbelt-albummet Aerial, der gik direkte ind som nummer 3 på den engelske albumhitliste og solgte over 1 million eksemplarer de første 5 uger på trods af, at Kate Bush gav meget få interview.
[redigér] Diskografi
[redigér] Albummer
År | Album | UK | US | Noter |
---|---|---|---|---|
1978 | The Kick Inside | 3 | - | debut album |
1979 | Lionheart | 6 | - | - |
1979 | Live on Stage | - | - | Live optagelser |
1980 | Never for Ever | 1 | - | - |
1982 | The Dreaming | 3 | 148 | - |
1984 | The Single File | - | - | Box-set inkluderende alle singler indtil dato |
1983 | Kate Bush | - | - | Kun udgivet i Nordamerika |
1985 | Hounds of Love | 1 | 30 | - |
1986 | The Whole Story | 1 | 78 | Hitsamling, inklusiv en genindspildning af "Wuthering Heights" |
1989 | The Sensual World | 2 | 43 | - |
1990 | This Woman's Work 1978-1990 | - | - | Et box-set af hendes indtil dato seks albummer og to plader med sjældne [[b-side|b-sider], genudgivet i 1998 |
1993 | The Red Shoes | 2 | 28 | - |
1994 | Live at the Hammersmith Odeon | - | - | Live optagelser, udgivet som en kombination af både CD og video |
2005 | Aerial | 3 | 48 | Double album |
[redigér] Singler
År | Sang | UK singles | US Hot 100 | US Modern Rock | Album |
---|---|---|---|---|---|
1978 | "Wuthering Heights" | 1 | - | - | The Kick Inside |
1978 | "The Man With The Child In His Eyes" | 6 | 85 | - | The Kick Inside |
1978 | "Hammer Horror" | 44 | - | - | Lionheart |
1979 | "Wow" | 14 | - | - | Lionheart |
1979 | "Live On Stage" EP | 10 | - | - | Liveoptagelse fra koncert ved Hammersmith Odeon |
1980 | "Breathing" | 16 | - | - | Never For Ever |
1980 | "Babooshka" | 5 | - | - | Never For Ever |
1980 | "Army Dreamers" | 12 | - | - | Never For Ever |
1980 | "December Will Be Magic Again" | 29 | - | - | Ikke fra et album (Julesang) |
1981 | "Sat In Your Lap" | 11 | - | - | The Dreaming |
1982 | "The Dreaming" | 48 | - | - | The Dreaming |
1982 | "There Goes a Tenner" | - | - | - | The Dreaming |
1985 | "Running Up That Hill (A Deal With God)" | 3 | 30 | - | Hounds Of Love |
1985 | "Cloudbusting" | 20 | - | - | Hounds Of Love |
1986 | "Hounds Of Love" | 18 | - | - | Hounds Of Love |
1986 | "The Big Sky" | 37 | - | - | Hounds Of Love |
1986 | "Experiment IV" | 20 | - | - | The Whole Story |
1989 | "The Sensual World" | 12 | - | 6 | The Sensual World |
1989 | "This Woman's Work" | 25 | - | - | The Sensual World |
1990 | "Love and Anger" | 38 | - | 1 | The Sensual World |
1991 | "Rocket Man" | 12 | - | 11 | Two Rooms (Elton John hyldest album) |
1993 | "Rubberband Girl" | 12 | 88 | 7 | The Red Shoes |
1993 | "Eat the Music" | - | - | 10 | The Red Shoes |
1993 | "Moments Of Pleasure" | 26 | - | - | The Red Shoes |
1994 | "The Red Shoes" | 21 | - | - | The Red Shoes |
1994 | "And So Is Love" | 26 | - | - | The Red Shoes |
1994 | "The Man I Love" | 27 | - | - | The Glory of Gershwin (George Gershwin hyldest album) |
2005 | "King Of the Mountain" | 4 | - | - | Aerial |
[redigér] Videoer
- 1981 Live at the Hammersmith Odeon
- 1983 The Single File
- 1986 Hair of the Hound
- 1986 The Whole Story
- 1989 The Sensual World: The Videos
- 1994 The Line, the Cross and the Curve
Stub Denne musikrelaterede biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |