ebooksgratis.com

See also ebooksgratis.com: no banners, no cookies, totally FREE.

CLASSICISTRANIERI HOME PAGE - YOUTUBE CHANNEL
Privacy Policy Cookie Policy Terms and Conditions
Kapitol - Wikipedia, den frie encyklopædi

Kapitol

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Piazza del Campidoglio i Rom
Piazza del Campidoglio i Rom

Kapitol el. Capitol (latin Capitolinus Mons og italiensk Campidoglio) er den højeste, men samtidig også den mindste af Roms syv høje. Højen rejser sig mellem Forum Romanum og Marsmarken. Her lå i antikken byens vigtigste tempel, som var ramme for de vigtigste både politiske og religiøse ceremonier, højen med templet blev derfor symbolet på Roms magt og position som Caput Mundi, verdens hovedstad, og igennem hele Roms historie har Kapitol været sæde for byens styre, og den dag i dag ligger Roms rådhus her. Der er fundet spor af bebyggelsen helt tilbage fra bronzealderen, og højen udgjorde oprindeligt et naturligt fort, senere blev der bygget et lille citadel. Dele af Kapitol blev allerede tidligt i historien reserveret religiøse formål og blev centrum for den romerske statskult.

[redigér] Historie

Det store tempel for Iuppiter Optimus Maximus og den Kapitolinske triade, som i sin seneste form bestod af Jupiter, Juno og Minerva, blev ifølge legenden oprindeligt opført af Roms sidste konge Lucius Tarquinius Superbus, og det blev regnet som byens største og smukkeste. Gennem tiden blev templet dog ødelagt og genopbygget flere gange. De nuværende bygninger stammer fra d. 16. årh. og huser udover rådhuset (Palazzo Senatorio) de kapitolinske muséer, de omkranser alle den plads som Michelangelo skabte.

Højen var scene for flere berømte begivenheder i Romerrigets historie; dette var det sidste forsvar af byen under gallernes belejring i 390 f.v.t., og her skulle Gracchus senere blive myrdet, og Brutus og hans medsammensvorne søge tilflugt efter mordet på Julius Cæsar. Triumftogene for de sejrrige generaler endte her, men her blev personer som dømt for politiske forbrydelser blev også henrettet.

Da Romerriget brød sammen forfaldt bygningerne på Kapitol, templet blev plyndret og stod tilbage som en ruin. I det 12. årh. dannede Roms borgere et selvstyre i opposition til pavemagten og byggede da de oprindelige dele af Palazzo Senatorio. Fra 1536 til 1546 blev Kapitol radikalt forandret da Michelangelo byggede tre paladser der omkransede en trapezformet plads. En ny bred trappe blev opført så adgangen blev flyttet fra Forum Romanum til den modsatte side af højen, derved blev dens orientering fuldstændigt vendt om, så pladsen nu vender bort fra kejsernes Rom mod pavernes Rom.

[redigér] Seværdigheder

Pga. især byggerierne fra renæssancen er der kun få synlige arkæologiske levn fra antikken, men Palazzo Senatorio er bygget på resterne af romerske bygninger som kan ses fra Forum siden, nogle få rester af Jupitertemplet kan ligeledes ses bag Palazzo dei Conservatori. Den bedst bevarede bygning fra kejsertiden ved Kapitol er paradoksalt en såkaldt insula, som er en lejekaserne for byens fattigste beboere, den blev senere brugt som fundament for en middelalderlig kirke, som siden er revet ned.

[redigér] Liste over andre seværdigheder

  • Kapitolinske muséer i Palazzo Nuovo og Palazzo dei Conservatori
  • Rytterstatuen af Marcus Aurelius, hvor kopien står på midten af Michelangelos Piazza del Campidoglio
  • Fragmenter af en kolossalstatue af Constantius II i gården ved Palazzo dei Conservatori
  • Statuerne af Castor og Pollux med heste, ved siden af to statuer af Konstantin den Store og Konstantin II
  • Santa Maria del Aracoeli, som i sin nuværende form stammer fra 14. årh.
  • Palazzo Senatorio som rummer Roms bystyre
organisation


aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -