Kanonbådskrigen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Kanonbådskrigen | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Del af Englandskrigene | |||||||||
 Slag mellem fregatten HMS Tartar og norske kanonbåde, nær Bergen 1808 |
|||||||||
|
|||||||||
| Parter | |||||||||
 Danmark-Norge |
 Det Forenede Kongerige |
||||||||
|
|
|---|
| Slaget på Reden – Slaget ved Køge – Københavns bombardement – Kanonbådskrigen: Slaget ved Sjællands Odde • Slaget ved Christiansø • Slaget ved Anholt • Slaget ved Lyngør |
Kanonbådskrigen (1807-14) er en periode med fjendtligheder af militær art mellem unionen Danmark-Norge og kongeriget Storbritannien. Navnet antyder, at mange af de danske skibe, der deltog i krigshandlingerne var de til lejligheden byggede kanonbåde. Disse var opfundet i 1757 af den svenske skibsbygger Fredrik Henrik af Chapman (1721-1808) hvis fader var engelsk sømand. De anvendte både var konstrueret af og til kongeligt autoriserede kapere som erstatning for den danske flåde som blev beslaglagt af englænderne i forbindelse med Københavns bombardement i år 1807.
De nævnte kanonbåde var opdelt i to udgaver: sjaluppen som havde en besætning på 76 sømænd og var bevæbnet med en kanon i forstavnen og en kanon i agterstavnen og den mindre jolle som havde en besætning på 24 sømænd og var udrustet med en enkelt kanon.
Fartøjernes overlevelse og virksomhed bestod delvis i de danske kystforters rækkevidde som kunne være en kærkommen håndsrækning under jagten og flugten. Det sidste slag mellem England og Danmark/Norge fandt sted 6. juli 1812 ved Lyngør i Norge mellem den engelske flåde og HDMS Najaden.
Krigen sluttede med freden i Kiel i 1814. Herved blev øen Helgoland annekteret af England og landet Norge annekteret af Sverige.
 |
Stub Denne artikel om Danmarks historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
 |
