Johan Bülow
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Johan Bülow (kendt som Johan Bülow til Sanderumgaard) (1751-1828), var en dansk hofmarskal. Uddannet på Sorø ridderlige akademi og gjorde efterfølgende karriere inden for militæret. I 20 år kammerjunker hos kronprinsen (den senere Frederik VI). Han deltog som en af hovedmændene i kuppet 14. april 1784 og blev derefter udnævnt til kronprinsens marskal.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Ved hoffet
Den høje stilling ved hoffet, Bülow indtog, gav ham i de følgende år i en del enkelte tilfælde lejlighed til at udøve indflydelse og bragte ham i forbindelse med adskillige mænd. Da han havde stor samlelyst og betydelig historisk interesse, søgte han fra forskellige sider at skaffe sig aktstykker til oplysning om statens historie, og han indledte samtidig brevveksling med personligheder i meget uensartede livsstillinger for ad den vej at vinde både viden om mange forhold og kendskab til Danmarks udvikling.
Iblandt de betydeligere mænd, han ved sin stilling hos kronprinsen kom i berøring med, var han nærmest knyttet til grev Schack-Rathlou og Henrik Stampe, mens han stod i et køligere forhold til A. P. Bernstorff og havde en udpræget modvilje overfor Christian Ditlev Reventlow. Selvom han vedkendte sig visse fremskridtsidéer, var han ikke begejstret overfor den måde, på hvilken regeringen efter 1784 søgte at gennemføre disse, og de, der angreb regeringens vigtigste mænd, fandt åbent øre hos ham. Han, der tidligere havde været med at styrte Ove Høegh-Guldberg, vekslede derfor nu tit breve med denne og tillige med den tidligere diplomat, kammerherre P. C. Schumacher, der var en ivrig tilhænger af Guldberg og ikke kendte nogen større nydelse end i sine breve til Bülow at hudflette Bernstorff og Reventlow.
Bülow opnåede trods alt i disse år forskellige udmærkelser. Foruden at det ord, han havde for at have indflydelse hos kronprinsen, bragte Gustav 3. af Sverige til (1787) at gøre ham til kommandør af Nordstjerneordenen, blev han den 31. juli 1790 i anledning af kronprinsens bryllup udnævnt til gehejmeråd og fik rige gaver, der blev overdraget ham tilsyn med Kunstkammeret, og han blev den 30. november 1792 udnævnt til "virkelig Ordenssekretær".
[redigér] Afskedigelsen
Men han havde dog i flere år en stærk følelse af, at kronprinsens tillid til ham var aftagende, og livet ved hoffet blev ham stadig mere trykkende. Og et halvt år efter sin sidste udnævnelse faldt han i komplet unåde. Efter at kronprinsen først lejlighedsvis havde hentydet til hans brevveksling med Guldberg, hvem han selv på denne tid næsten havde afsky for, greb han med en påfaldende iver nogle urimelige sigtelser, der var fremsatte imod Bülow for at være i ledtog med en slags skandskriftforfatter, kancelliråd Hans Holm, og en uprofessionel, halvlitterær eventyrer, porcellænshandler Michael Brabrand.
Det var forgæves, at Bülow søgte personlig at retfærdiggøre sig over for kronprinsen; denne svarede med isnende kulde og afskedigede ham fra hans stillinger 4. juni 1793, utvivlsomt både et vilkaarligt og højst uforstandigt skridt. Bülow var en mand med både større dygtighed og langt alvorligere åndelige interesser end de, der senere dannede Frederik 6’s personlige omgivelser efter Christian 7.'s død i 1808. Selv om Bülow nok kunne kritisere regeringen i denne periode, er det tvivlsomt om han var direkte modstander af den.
[redigér] Den senere tid
Efter at være faldet i unåde flyttede Bülow til herregården Sanderumgård på Fyn. Da han 21. maj 1785 havde ægtet Else Marie Hoppe, en datter af konferensråd Hoppe, en hæslig og såre lidt begavet, men rig dame, satte den formue, han derved vandt, ham i stand til at leve som en meget velstående godsejer. Han kom aldrig mere i nogen statsstilling eller hofcharge, og der gik en række år hen, inden Frederik 6’s unåde tabte sig.
I mellem tiden søgte Bülow at holde øje med hvad der foregik i København, og han korresponderede ivrigt med mange af de ledende mænd. Sammen med hans arkiv fra sin tid ved regeringen - Bülow gemte næsten alle sine papirer - udgør de i dag et stort og værdifuldt kildemateriale til perioden.
Bülow var gennem den sidste del af sit liv en stor mæcen for videnskaberne og bidrog i alt med mindst 41.000 rigsdaler. Forsonedes med kongen i 1822, hvorefter han modtog en række ærestitler og tildeltes pension til sin død.
[redigér] Se også
 |
Stub Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
